Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Helt nyt koncept: Ejerne bag et af byens bedste pizzeriaer åbner ny bistro

Stine Ilona Eilertzen og Benjamin Ben-Kisos
Stine Ilona Eilertzen og Benjamin Ben-Kisos

Marais er et mangfoldigt kvarter i Paris fyldt med hippe barer, caféer og restauranter.

Men fra i dag er det også en bistro i Aarhus’ latinerkvarter.

Parret bag et af Aarhus’ bedste pizzeriaer åbner nemlig et nyt sted i Kolos gamle lokaler på Guldsmedgade 32, hvor de inviterer på en lille bid af pariserkvarteret Marais.

Jakob Kristian Sørensen og Stine Ilona Eilertzen, der driver Il Locale, har taget et stort skridt og åbner nu et moderne parisisk spisested med en kraftig undertone af Mellemøsten.

De åbnede allerede i dag, torsdag den 16. januar, kl. 17.

Plads til alle

Ligesom i Marais-kvarteret skal der i bistroen også være plads til alle:

“Det bliver et spisested, hvor vi allesammen kan mødes lige meget, hvor forskellige vi er. Det har vi også ansat personale ud fra. Vi ansætter nemlig nogle vidt forskellige typer,” fortæller Stine Ilona Eilertzen.

Investor Benjamin Ben-Kisos uddyber:

“Vi pålægger ikke vores ansatte, at de skal have hvid skjorte på og strithår. Man må gerne være sig selv.”

Hos Marais er der ikke én detalje i indretningen, der er overladt til tilfældighederne. Farverne er nøje udvalgt af Stine Ilona Eilertzen med inspiration fra 80’erne – så der er selvfølgelig fuld skrald på farverne.

Interiøret er næsten udelukkende genbrugsfund og sågår fund fra storskrald, der har fået en overhaling, så de står knivskarpt.

“Vi vil jo gerne være miljøbevidst på alle mulige punkter,” forklarer Benjamin Ben-Kisos.

Helt nyt koncept: Ejerne bag et af byens bedste pizzeriaer åbner ny bistro

Vil løfte mellemøstlig mad

De har fundet inspiration i både Mellemøsten og moderne parisiske bistroer. De håber derfor på, at den nye bistro kan blive et friskt pust til Aarhus’ madscene med social dining fra flere forskellige køkkener:

“Vi prøver at løfte mellemøstlig mad til et andet niveau. Vi blander to kulturer: Det franske og det mellemøstlige.

Det franske kommer til udtryk i f.eks. blæksprutte, baguette og desserter. Det har vi kombineret med en masse gode krydderier,” forklarer Stine Ilona Eilertzen.

Vinkortet byder særligt på vine fra Frankrig, men også fra Italien, Grækenland, Østeuropa og ikke mindst Georgien og Libanon.

Det er vigtigt for ejerne at vælge lokalt på alt, hvad de kan gå lokalt på. Menuen kommer derfor til at ændre sig hele tiden, da de gerne vil bruge de bedste sæsonvarer fra lokale producenter.

“Vi tør vist godt at sige, at vi laver alt fra bunden. Vi bruger rigtig mange krydderier, og vi rister og grinder blandt andet vores eget spidskommen,” forklarer Jakob Kristian Sørensen, der har kræset for alle detaljerne på den gennemarbejdede menu.

Udover Il Locale-parret selv, som står for al driften i det nye sted, så har de også sønnen Oscar Eilertzen og investorerne Benjamin Ben-Kisos og Jonas Baandrup med ombord.

Helt nyt koncept: Ejerne bag et af byens bedste pizzeriaer åbner ny bistro
Jakob Kristian Sørensen

Nordeuropas bedste falafler

Men hvorfor skulle det så lige være nu?

“Jakob og jeg har haft tanken i syv år. Vi laver jo falafler på North Side. Vi har haft mange fans derude, som har spurgt, om vi åbner en pitabar.

I første omgang bliver det ikke lige en pitabar, men vi laver nok Nordeuropas bedste falafler. Nogle af vores venner er fra tyrkiet og hun sagde falaflerne er helt outstanding, og at hendes mor ville være stolt,” fortæller Stine og fortsætter:

“Vi har gået og luret på lokalet. Det faldt til vores side, at det skulle afsættes til nogle andre. Vi har kigget på lokaler i 1000 år. Det her lokale er meget aflangt, men også meget som i New York. Det tilbød sig, og vi slog til.”

Mens vi besøgte den nye bistro inden åbningen, var vi så heldige at være med til at prøvesmage deres creme brulée. Og der må vi bare sige: Den er klar til i aften. Så husk at gemme plads til desserten.

En creme brulée findes ikke bedre, end når den har det helt perfekte knæk på toppen og er blød og luftig nedenunder det sprøde sukkerlag – og dét er den her.

“Vi gør os umage hver dag. Vi vil gerne bidrage med det, Aarhus ikke har,” forklarer Stine Ilona Eilertzen.

Benjamin Ben-Kisos tilføjer:

“Vi ved jo godt, at vi ikke er perfekte. Men vi gør alt for at gøre vores allerbedste. Det skal man altid satse på at gøre.”

Mararis åbnede i dag, den 16. januar, kl. 17. Herefter kommer de til at have åbent tirsdag-torsdag 17-22, fredag fra kl. 17-00 og lørdag fra kl. 12-00.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.