Eksotiske nyheder hos We Feat: Sprød, krydret bowl og frisk ice tea
I dag er de nyeste sæsonspecials landet på menukortet hos We Feat, og vi kan godt afsløre, at du har noget at glæde dig til.
Årets efterårsspecials er et par lækre, eksotiske variationer, som straks sender dine tanker mod varmere himmelstrøg.
Den nye, krydrede bowl hedder ’The Indy’, og så er der ny forfriskende lemon ice tea på drikkekortet. MigogAarhus har selvfølgelig været forbi for at smage på sagerne.
En farverig smagseksplosion
Den nye bowl er udviklet med tanke på at skabe en bowl, der adskiller sig fra de andre bowls – men som stadig har det genkendelige We Feat-twist.
’The Indy’ består af kylling, karrydressing, mangopuré, kokosflager, bulgur, kål, spinat, gulerod, edamamebønner, chiliflager og tranebær.
Der er virkelig smæk på smagen i denne bowl, og den vakte stor begejstring på kontoret.
Karryen smager godt igennem, der er masser af sprødhed fra de friske grøntsager, kyllingen er saftig og så er der en god balance mellem smagene.
Den kraftige karrysmag og chiliflagerne bliver komplimenteret godt af den søde mangopuré og tranebær på toppen.
Velsmagende tørstslukker uden dikkedarer
Til den krydrede bowl har du brug for en rigtig tørstslukker. Her kommer den nye, lækre lemon ice tea ind i billedet. We Feat kalder den ’Nicetea’.
Den er lavet på sort te og friskpresset saft fra æbler og citroner. That’s it.
For We Feat elsker at gøre det helt simpelt og uden bullshit. En ice tea skal smage af te, og det er de i den grad lykkedes med.
Den smager dejligt forfriskende, og selve teen smager igennem – dog uden af blive bitter, som man måske kunne frygte.
Vi mangler på ingen måde sukker i denne drik, og den kan anbefales at slukke tørsten i, når du har mæsket dig i den nye bowl.
Både den nye bowl og ice tea er på menuen fra i dag den 1. september i We Feat på både Frederiks Allé og Guldsmedgade.