Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Rising star: Ella Augusta annoncerer stor koncert i Aarhus

PR Foto
PR Foto

Ella Augustas indtog på den danske musikscene har budt på streaming-succeser, nomineringer, #1-samarbejder samt store live- og festivaloptrædener.

De seneste år har hun spillet flere udsolgte koncerter rundt i landet, og i 2025 spillede hun sine hidtil største headliner-shows på TRAIN og i Store VEGA.

I oktober vender hun tilbage til indendørsscenerne, hvor netop TRAIN igen er på plakaten den 8. oktober 2026. Det skriver TRAIN i en pressemeddelelse.

“Der er ikke noget jeg elsker mere end at se mine sange blive til virkelighed, når jeg spiller dem live, og mærke hvordan andre connecter med dem på hver deres måde.

Jeg glæder mig sååå meget til den her tour, og til at tage nye sange med fra mit debutalbum,” fortæller Ella Augusta om den kommende tour i en pressemeddelelse.

xxX

Det seneste år har Ella Augusta været aktiv på udgivelsesfronten med singler som ’Bedre Held Næste Gang’ feat. Ida Laurberg, der afsluttede 2025 som den mest spillede danske sang på radio, og ’Nyhavn’ med Thor Farlov, der gik direkte ind på Top 50.

Med den aktuelle udgivelse ’Prøveperiode’ fortsætter hun fortællingen frem mod sit kommende debutalbum – et album, der bevæger sig fra teenageårene og ind i et voksenliv, hvor relationer, ansvar og selvforståelse ikke længere nødvendigvis er lige til.

Ella Augusta har spillet på store festivaler som Roskilde Festival, Smukfest, Musik i Lejet m.fl., og da hun i 2025 rykkede fra Musikhusets Lille Sal til en fyldt Store Sal på SPOT Festival, kvitterede GAFFA med fem stjerner og skrev:

“Ella Augusta holdt publikum på tæerne og beviste, at hun sagtens kan stå på de helt store scener. (…) Hun viser, at det er okay at være sårbar og tale åbent om de svære ting, og netop derfor er hun blevet et forbillede – særligt for unge piger, der kan spejle sig i hendes ærlige og umiddelbare popsange.” ★★★★★ – GAFFA

Med et nutidigt popudtryk kombineret med en direkte, personlig fortællerstemme har Ella Augusta markeret sig som en artist med både sangskrivermæssig tyngde og et tydeligt musikalsk ståsted.

Når hun går på scenen med et stærkt band i ryggen, skaber hun et univers, hvor det sårbare møder det storladne, og hvor publikum går hjem både rørte og opløftede.

På udgivelsessiden har hun samarbejdet med bl.a. Lord Siva, Noah Carter og med Benjamin Hav på hittet ’Første Dag’, som indbragte dem nomineringer til Årets Lytterhit ved P3 Guld i 2024, hvor Ella også var nomineret til talentprisen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.