Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stopper på ubestemt tid: Elsket marked siger farvel i Aarhus

Foto: FindersKeepers
Foto: FindersKeepers

I intet mindre end 15 år har du kunne besøge FindersKeepers’ populære designmarkeder i Aarhus og København.

Men efter forårets marked, som finder sted i april, er det slut – i hvert fald for en periode.

Arrangørerne meddeler nemlig på Facebook, at de holder pause på ubestemt tid.

Hårde tider for branchen

“I år markerer FindersKeepers 15 år – og vi nærmer os vores event nr. 100. Det er stort, overvældende og kun muligt på grund af jer: designere, gæster, samarbejdspartnere og alle, der har været en del af rejsen.”

Sådan begynder opslaget af FindersKeepers, der har hele 40.000 følgere på Facebook.

“Til foråret afholder vi to designmarkeder: Øksnehallen København 28. februar – 1. marts og Godsbanen Aarhus 11. – 12. april. Efter disse markeder har vi truffet en svær beslutning: FindersKeepers går på pause på ubestemt tid.

Det har været hårde tider for designbranchen, og det har kunne mærkes i alle led – også for os. Så for at kunne bevare det, der altid har været kernen i FindersKeepers – kvalitet, æstetik og nære møder mellem designere og designinteresserede – har vi brug for at stoppe op, trække vejret, genoplade batterierne og give plads til nye perspektiver.

Vi håber, I vil komme og fejre de 15 år sammen med os. Det bliver de sidste FindersKeepers-markeder i formentlig lang tid, og det vil betyde alverden for os at mærke jer derude.”

Oplev sidste marked i Aarhus

Vil du med til det foreløbigt sidste FindersKeepers-marked, så foregår det altså den 11. – 12. april på Godsbanen i Aarhus.

Her bliver den gamle rå hal fyldt med 70+ udvalgte designere, kunstnere, kreative iværksættere, som alle sælger deres unikke produkter.

Der er desuden goodiebags til de første 100 gæster.

“Vi glæder os til at se jer alle sammen en sidste gang,” lyder det fra arrangørerne.

Du kan læse mere her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.