En guide til hudpleje
Er du også træt af uren hud, plaget af bumser og akne, eller ønsker du blot at din hud skal have mere glød og se friskere ud? Vejen til smuk hud er gennem god hudpleje, og lidt ekstra dertil. Huden består af 3 lag, og er mere kompliceret end som så. Den har utrolig mange egenskaber, og er livsvigtig for vores overlevelse. På trods af dette bander og svovler vi tit over den, og vi drømmer ofte om en fejlfri, blank og frisk hud. Her får du en guide til god hudpleje.
At have god hudpleje behøver ikke nødvendigvis betyde en lang række forskellige steps som du skal igennem hver morgen og aften. Man kan sagtens passe på sin hud, uden at det behøver være en omfattende proces. Man kan købe sig fattig i produkter fra mærker som Ecooking, Clinique, Avène osv. men uden at have rigtigt styr på hvordan man anvender produkterne korrekt, og hvilke der er egnet til din hudtype, vil det ikke gøre nogen gavn.
Fjern hudens døde hudceller
Et step i hudplejen som mange glemmer, er at eksfoliere. Eksfoliering betyder at man fjerner hudens døde hudceller fra overfladen. Huden danner nemlig hele tiden nye celler, og udskiller de gamle på overfladen. Eksfoliering kan ske både kemisk og fysisk, og hvilken der er bedst afhænger af dine præferencer, vigtigst er dog at eksfolieringen er mild og ikke sker mere end et par gange om ugen. Huden skal nemlig have tid til at komme sig imellem hver eksfoliering. Eksfolierer du korrekt vil du opleve at huden får en bedre glød, bliver mere frisk og fyldig, samt bliver mere ensartet.
Fugt og væske indefra og ud
Huden har i en stor grad brug for fugt. Det er vigtigt at rense huden for overskydende talg, som huden producerer, for snavs og sved som ophobes i løbet af dagen, og fra rester af makeup og solcreme. Når huden er renset, er det vigtigt at huske at tilføje en god fugtgivende creme som hjælper huden tilbage til en naturlig fugtbalance, så man minimerer hudens overproduktion af talg, som kan føre til akne.
Derudover har det en stor betydning på din hud, at du husker at drikke vand i løbet af dagen. Er din krop dehydreret vil din hud ikke have de nødvendige ressourcer til opretholde en smuk hud. Husk derfor at drikke masser af vand, hvis du gerne vil have smuk hud. Det spiller desuden også en stor rolle, at man gennem kosten spiser sundt og med masser af vitaminer.
Solcreme
Du ved helt sikkert godt at det er vigtigt at bruge solcreme, og du oplever måske nok også at du alligevel til tider glemmer dem. Det er vigtigt at understrege at huden bliver eksponeret for skadelige uv stråler, fra solen oftere end du tror. Derfor er det vigtigt, hvis du gerne vil beskytte din hud at anvende solcreme, ja næsten hver dag. På den måde sørger du for at mindske risikoen for pigmentering fra solskader og hudkræft.
Det kan måske betale sig at investere i en solcreme som ikke fedter og er ubehagelig, så du er mere tilbøjelig til at bruge den hver dag, som en del af din hudrutine.