“En plads i solen”: Uhyggelig relevant forestilling om en aarhusiansk massemorder
En plads i solen, der spiller på Teatret Svalegangen, er en debatskabende og yderst relevant historie om en af danmarkshistoriens største forbrydere. På fornem og skræmmende vis formår holdet bag forestillingen at fastholde publikum med skarp og poetisk tekst, betagende skuespil, fascinerende scenografi, lys og lyd. Ja, jeg er begejstret. En forestilling, der skal opleves og tales om.
Mørket sænker sig over Svalegangens Store sal. Stilheden er øredøvende. Forestillingens hovedperson, Kaj Henning Bothildsen Nielsen, ligger i lyset. Sårbar og alene. Nøgler rasler. Vagten kommer ind. Det er stilhed før stormen. En time før henrettelsen skal ske. Scenen er sat og interessen vakt.
Fra menneske til massemorder
En plads i solen er en dramatisering af historien om den aarhusianske malersvend, Kaj Henning Bothildsen Nielsen, der følger sin overbevisning, men ender som en af danmarkshistoriens største forbrydere med 57 drab, 9 drabsforsøg og 116 sabotagehandlinger for Gestapo – herunder aktionen i Guldsmedgade i Aarhus. Historien om en ung mand med store drømme for fremtiden. Han leder efter mening i en meningsløs tid. Ovenpå en svær barndom, samt at blive kasseret som soldat, finder han håbet og opskriften på fremgang og stabilitet i nazismen og bliver medlem af Peter-gruppen og det tyske Schalburgkorps. Han forvandles fra menneske til massemorder med drab, henrettelser, ildspåsættelser og bombeattentater på samvittigheden.
Helstøbt
Stykket er velskrevet. En vekslen mellem Kajs sidste time i fængslet og tilbageblik til besættelsens sidste år og Kajs liv som terrorist, fungerer godt. Vi bliver fanget af Julie Maj Jakobsens aktuelle tekst med skarpe replikker med historisk præcision og nerve. De udtrykkes flot og med flow af skuespillerne.
En mester i rollen
Det er et stærkt hold, der her er samlet. Skuespillerne indlever sig i rollerne og leverer overbevisende. Kristoffer Helmuth mestrer rollen som Kaj Henning Bothildsen Nielsen. Gennem mimik, gestik og velsmurte replikker, giver han et troværdigt billede af den udvikling Kaj gennemgår. Vi forsøger at se ham som menneske, men væmmes ved hans handlinger og manglende samvittighed. En fatalist, der længes efter “en plads i solen”, og sætter ideologi højere end andres liv.
Ondskaben selv
Kajs kone, Inger, spilles af Clara Ellegaard. Hendes unge og naive tilgang til livet som nazist, hvor hun nyder magten og pengene, klarer Clara Ellegaard fremragende. Maja Juhlin spiller Fru Nielsen, der bor i opgangen. Men det er i rollen som den hovedansvarlige for Peter-gruppen, Otto Bovensiepen, Maja Juhlin er fantastisk. Hun spiller rollen som mand overbevisende, og ondskaben lyser ud af hende.
Viser frustrationer, tvivl og samvittighed
Også Jesper Hyldegaards præstation som vagten, der bevogter Kaj Henning Bothildsen Nielsen den sidste dag før henrettelsen, skal fremhæves. Med replikker som “Du er det mest afskyelige menneske, jeg nogensinde har mødt”, mærker vi hans frustrationer over, at Kaj ikke angrer. De to venner og medlemmer af Peter-gruppen, Ib Nedermarken Hansen og Henning Brøndum, spillet af Holger Østergaard og Morten Vang, viser med stor overbevisning den tvivl, samvittighed og fascination, der går igennem dem.
Scene som gennemborende projektil
Peter Schultzs scenekonstruktion er effektiv og enkel i grålige nuancer med bare en skammel og et bord på scenen. Den er opbygget som et rum, der er udhulet i flere etager. Den cirkulære bevægelse ind i dybden, er som en projektil, der gennemborer kroppen. Det fungerer perfekt og er smart lavet.
Lys og lyd understøtter historien
Lysdesignet af Henrik Sloth skaber gode effekter. Det skarpe lys i fængslet kontra det mørkere lys i tilbageblikket samt skyggerne på de rå mure og lyset op fra risten i gulvet er med til at understrege handlingen.
Lyden er stemningsfuld, og i varierende lydstyrke understøtter den historien på fornemste vis. Lydeffekterne, som når der marcheres, mens de synger “I alle de riger lande”, når sirener lyder, bomber falder, nøgler rasler samt talerne i radioen, virker godt og skaber intensitet i forestillingen.
Kontraster og symbolik
Kostumerne tager ikke fokus fra historien. Karaktererne er iført en form for kedeldragt i matte farver og med håret stramt tilbage. Sminken hos de danske nazister er skræmmende. I lyset ligner de monstre, mens vagten og naboen er de gode mennesker med kulør i kinderne.
Hævn eller retfærdighed?
Kaj Henning Bothildsen Nielsen fik en plads i solen under nazismens faner. Men hvad fik Kaj Henning Bothildsen Nielsen til at likvidere civile under Anden Verdenskrig? Og er det hævn eller retfærdighed, når hele Danmark trykker på aftrækkeren? Vurder selv, når du oplever historien, der foregik lige her i Aarhus, hvor vi sidder.
Vurdering
Der er ikke en finger at sætte på forestillingen. En plads i solen er helstøbt, veludført og med sammenhæng. Med få midler formår de at få historien frem. Det virker og er betagende. Der er en god vekselvirkning mellem lys, lyd og replikker, og så har vi med et velspillende hold af skuespillere at gøre.
En plads i solen er yderst relevant. Svalegangen laver igen teater, der er debatskabende og samtidsorienteret. De sætter historien, og det der sker i verden i dag, hvor ekstremismen kræver uskyldige ofre, til eftertanke.
Jeg var fastholdt i 130 minutter og ikke mindst fascineret af en flot sammenskruet forestilling. 6 stjerner herfra. Det er brølende relevant – tak for det!
Spilleperiode: 31. oktober til 28. november 2020
Scene: Store Sal
Varighed: 130 min. inkl. pause
Tid: Kl. 19.30, lørdage kl. 16.00
Pris: 225 kr. Studerende 135 kroner. Under 25 år 65 kroner
Medvirkende: Kristoffer Helmuth, Maja Juhlin, Holger Østergaard, Clara Ellegaard, Morten Vang, Jesper Hyldegaard
Tekst: Julie Maj Jakobsen
Instruktion: Simon Boberg
Scenograf: Peter Schultz
Scenemester: Jesper Folke
Dramaturg: Janek Szatkowski
Lysdesign: Henrik Sloth
Lyddesign: Anton Bast
Regissør: Naja Brimer
Instruktørassistent: Ulrik Ploug Lorentzen
Produceret af: Teatret Svalegangen
