Maden smagte ikke godt: Er der garanti på et måltid mad?
Forleden var jeg i Elgiganten for at bytte noget elektronik. Det gik fint, dog var ventetiden ret lang. Men jeg fik byttet det, jeg skulle hos en sød kvinde, og tilmed røg der et smil og god service med oveni hatten. Efter den oplevelse kom jeg til at tænke på et restaurantbesøg, jeg havde haft for en måneds tid siden. Her gik alt galt, og der var ingen garanti eller smilende m/k. Tværtimod.
Bundfrossen laks
Oplevelsen på den pågældende restaurant er svær at sammenligne med et stykke elektronik, som øjensynlig ikke virker. Men alligevel er der paralleller. På restauranten var forretten en anretning, hvor laks var hovedelementet. Problemet var, at laksen var frossen. Ikke bare køleskabskold, men frossen.
Jeg siger det til tjeneren og får svaret, at jeg bare skal lade den stå lidt, så tør den op efter nogle få minutter. Efter godt 10 minutter kunne den skæres og spises. Stadig meget kold, og den smagte ikke specielt godt. Vi spiste ikke op, og da tjeneren kom efter vores tallerkener, fortalte vi, hvorfor vi ikke havde spist op. Ingen reaktion, ud over et “okay”.
Bøffen var fuldstændig gennemstegt
Hovedretterne var bøf med pebersauce og oksemørbrad. Det var ifølge tjeneren i sællert og hurtig at tilberede, og da vi skulle videre til et arrangement, passede det os rigtig godt. Vi understregede, af de skulle være mellem røde og medium. Intet problem. Da vi fik vores hovedretter, var de visuelt pæne. Men da vi skar det første stykke af vores bøffer, viste det sig, de begge var gennemstegte. Vi klagede, selvfølgelig, da det ikke var det, vi havde bestilt.
Vi fik en undskyldning, da tjeneren heller ikke kunne få øje på noget som helst rødt eller rosa ved de bøffer. De røg ud i køkkenet igen. Efter 10 minutter kom der to nye. Nu viste det sig så, at tilbehøret var det samme, som til de “gamle” bøffer. De kolde Pommes Anna og de kolde bønner skulle helt sikkert ikke være kolde. Saucen var lunken.
Vi klagede igen
Vi så gennem fingre med det kolde tilbehør, da vi var i tidspres. Det kunne restauranten jo ikke gøre for. Men gud hjælpe mig, om ikke bøffen igen var grå indeni. Dog kunne vi svagt ane lidt rosa i midten. Resten var gennemstegt, hvilket jeg eller vi ikke bryder os om. Det er mørbrad, og jeg begriber ikke, hvordan man to gange i træk kan mishandle et stykke kød så groft.
Vi klager igen. Nu går tjeneren i forsvarsmode. Hun siger, hun godt kan skimte lidt rosa, og vi sagde ikke, den skulle være rød. Nej, men mellem medium og rød. Ikke gennemstegt og yderst svag rosa. Jeg siger, at det holder ikke det her. Hun går ud i køkkenet, hvorefter kokken eller køkkenchefen kommer ind. Han siger, at vores bøf er medium, hvilket vi også havde bestilt. Igen siger jeg, vi bestilte medium til rød. Her er han kontant og siger, at vi har fået vores bøffer medium stegte, så vi kan ikke brokke os. Okay, sådan er det så. Han vil ikke lave den om.
Kun en bid, så er det slut
Tidspresset gør, at vi stiltiende accepterer. Vi går i gang. Men kødet er sejt. En sej mørbrad er en sjældenhed. Men de var seje, de her stykker. Prisen for de to retter var heller ikke høj, men det mindste, man kunne forvente, var nogenlunde mørt kød.
Vi fortæller tjeneren, at det her kød er sej med stort S. Vi har spist det, som ligner en bid, og siger, vi ikke vil spise resten, da det ikke er en rar oplevelse, hvilket et måltid mad jo helst skal være. Igen får vi et “okay”, det er jo vores valg, og hun tager de uspiste retter med ud igen.
Er fuld pris en selvfølge?
Jeg går op til baren, eller disken, for at betale. Vinen fejlede ikke noget. Tjeneren slår fuld pris ind. Jeg siger, at vi jo ikke var tilfredse, og maden ikke smagte godt, og var sjusket tilberedt. Svaret var, at det jo ikke var deres skyld, vi ikke kunne lide deres mad. Det kunne andre gæster, og de havde lavet maden til os, og den kunne de ikke sælge til andre, men bare smide ud. Jeg betalte, og ærgrede mig over at det ikke var en anmeldelse, jeg var i byen for at lave.
Efterfølgende kom jeg til at tænke på, hvad der ville ske, hvis restauranter var underlagt samme garanti og reklamationsret som eksempelvis Elgiganten er.
Heldigvis er det yderst sjældent, jeg møder det, som jeg har beskrevet i mit eksempel. Men det er tankevækkende, at man skal betale fuld pris for noget, som tydeligvis ikke er i orden og tilberedt som vi ønskede.
Forbrugermagasinet TÆNK skriver følgende:
Garanti og reklamationsret bliver ofte blandet sammen. Men begreberne dækker ikke over det samme og bør ikke forveksles.
Reklamationsretten er fastsat af loven, og den betyder, at forhandleren har et ansvar, som han eller hun skal leve op til over for dig som forbruger. Viser der sig eksempelvis en fejl eller mangel ved en vare i de første 2 år efter købet, skal forhandleren løse problemet uden udgifter og unødigt besvær for dig.
Den 2-årige reklamationsret gælder for alle varer og dele, både nye og brugte – og det omfatter også tilbehør.
Billedet i topper er blot et stemningsbillede.