Er du frisk: Verdens ginhovedstad kan blive Aarhus – Gør klar til den største ginsmagning nogensinde
Det går pænt godt for Aarhus i de her tider. Folk vælter til byen, og der sker mere end nogensinde før. Næste store projekt er, at slå rekorden i ginsmagning, og dermed gøre Aarhus til ginnens verdenshovedstad. For at slå verdensrekorden på ginsmagning inviterer vi 990 glade ginelskere til én ginsmagning, som er med til at sætte Aarhus på verdenskortet, som ginnens hovedstad. Hvor kunne det være en fed fornemmelse, hvis det lykkes.
To måneder endnu
Det er den førende ginbar i Aarhus, Bar Plata, som ligger under CANblau Tapasbar og ved siden af SlagterBørsen på Klostertorvet, som har taget initiativ til det ambitiøse projekt. Barchefen på Bar Plata, Vincentius Mathias Skaarup Nielsen, er en af hovedpersonerne bag, og han tror på, at forsøget lykkes. Der er to måneder til, og han tror fuldt og fast på, at de nok skal få solgt de 990 billetter, som målet er.
Den bestående rekord er på 736 personer
Verdens største ginsmagning var med 796 gæster i 2016. Den burde kunne slås. Målet er først og fremmest at få slået den bestående rekord på 736 deltagere, men også at få noget eksponering ud om, at Aarhus faktisk har flere rigtig gode ginbarer. Og jo mere fokus der kommer på, hvor fantastisk gin kan smage, jo bedre er det.
Der er “kun” 990 billetter
Antallet er givet på forhånd. Der skal sælges 990 pladser, hverken mere end mindre.
Med en billet til Verdens Største Ginsmagning får du:
- Adgang til et ginmarked hvor du har mulighed for at smage over 100 enestående gin og et hav af tonics.
- Deltagelse til en ginsmagning bestående af 7 eksklusive gin og tonics.
- Mulighed for at være med til at slå en verdensrekord og sætte Danmark på verdenskortet.
- En fest efter ginsmagningen med underholdning, live musik og fantastiske konkurrencer.
- Adgang til CANblau Tapasbar som serverer lækker tapas til ginfolket.
Denne fantastiske event finder sted den 13. oktober 2018 på SavVærket i Aarhus.
Vi har i alt 990 billetter til salg, og disse samt mere information finder du på www.barplata.dk.
Dagens program er i grove træk klar. Det ser sådan her ud:
14.00: Dørene slås op til SAVVÆRKET i Højbjerg
Ginmarked med over 100 særligt udvalgte gin med mulighed for at smage, købe cocktails samt købe flaskerne med hjem til Danmarks bedste priser.
CANblau Tapasbar rykker til lejligheden ud på SavVærket, og har i dagens anledning designet tapas, der passer perfekt til gin.
15.30: Vi går til bords
16.00: Verdens største ginsmagning skydes i gang. Ginsmagning bestående af syv eksklusive gin og tonics med gin-ekspert og gin-manager Christian Wendelboe som vært.
18.00: Har Aarhus slået verdensrekorden?
18.30: Festen fortsætter på Savværket. Der vil være underholdning, konkurrencer, livemusik, cocktails, fest og ikke mindst masser af gin og tonics.
23.00: Tak for i aften, og et forhåbentligt stort tillykke til Aarhus som verdens ginhovedstad nummer 1.
Praktisk information
DATO: Lørdag den 13. oktober 2018
TID: Klokken 14.00 – 23.00
STED: SavVærket, Søren Nymarks Vej 8A, 8270 Højbjerg
Billetter kan købes her:
Almindelig billet koster 400 kroner inklusiv syv gin og tonic
VIP billet koster 500 kroner inklusiv syv gin og tonic (Med VIP billet sikrer du dig en plads forrest)
Aarhus Update bakker selvfølgelig op om at slå verdensrekorden på ginsmagning. Jo flere, jo bedre.