Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vil udbrede kendskabet: Erfaren duo overtager ukendt Aarhus-café

Foto: Kunsthal Aarhus
Foto: Kunsthal Aarhus

Siden 1917 har man kunnet besøge en af Danmarks såvel som Europas ældste kunsthaller i J. M. Mørks Gade.

Lige om hjørnet fra storebror ARoS byder Kunsthal Aarhus på samtidskunst i form af alt fra malerier og skulpturer til videokunst og installationsværker.

Og selvom det ikke er alle, der er klar over det, rummer museet faktisk også en fortrinlig café.

Caféen er netop kommet på nye hænder, for i starten af marts blev den overtaget af makkerparret Simon Hardis og Henrik Schmidt.

De to nye forpagtere står også bag Mindeparkens Kaffe- og Ishus, og nu skal de bruge deres erfaring til at drive Café Kunsthal, der bl.a. får italiensk inspireret is fra Voel Ismejeri på menukortet.

“Indtil nu har Kunsthal Aarhus selv drevet caféen, men nu er det tid til, at vi prøver noget andet. Vi har et ønske om at få flere til at bruge vores unikke café, der jo er fantastisk placeret midt i byen.

Derfor har vi fået nogle erfarne og professionelle mennesker ind, hvilket vi er meget glade for,” siger administrativ leder for Kunsthal Aarhus, Hans Christian Korsholm Nielsen, i en pressemeddelelse.

Vil udbrede kendskabet: Erfaren duo overtager ukendt Aarhus-café
Foto: Kunsthal Aarhus

Enkelt og lækkert udvalg

Simon Hardis og Henrik Schmidt vil i højere grad satse på afholdelse af arrangementer og udlejning af lokalet.

Samtidig håber makkerparret, at deres initiativer vil medføre, at flere får øjnene op for kunsthallens café.

“Vi er glade for, at vi er rykket ind i de flotte rammer på Kunsthal Aarhus. Vores udvalg bliver enkelt og lækkert med fokus på gode råvarer. Samtidig vil vi arbejde på at få større arrangementer ind i huset.

Mange aarhusianere kender ikke til det her sted, og det kendskab vil vi gerne være med til at udbrede,” lyder det fra Simon Hardis og Henrik Schmidt.

Caféen er bl.a. kendetegnet ved sine farverige vægge, som er et værk af den franske kunstner Nathalie Du Pasquier, der oprindeligt blev skabt i forbindelse med udstillingen paintings of things. paintings as objects fra 2023.

Kunsthal Aarhus såvel som museumscaféen er åben alle dage – undtagen mandage og helligdage. Der er fri entré.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.