Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nyt stamsted?: Et af byens mest populære bagerier åbner restaurant

erli-1-1024x615

Et nyt stamsted, som har været på tegnebrættet i intet mindre end syv år, ser snart dagens lys.

Et af byens mest populære bagerier, Jumbo, åbner nemlig dagligdagsrestauranten Erli i Sydhavnen.

Benjamin Birk, Josephine Svane, Mikkel Kjøllhede og Rasmus Krogh er rykket ind i et gammelt gasværk på Sydhavnen. Her er de i fuld gang med at skabe et helt nyt univers i en rå bygning på Kalkværksvej 7, som de vandt i et udbud for syv år siden.

“Vi glæder os rigtig rigtig meget. Jeg er virkelig glad for at have fået lov at blive en del af det. Vi er gået lidt stille med dørene, men nu har vi nøglerne, og det skrider frem,” fortæller restaurantchef, Amalie Karoline Brendholdt.

De fire ejere har nemlig allieret sig med Amalie Karoline Brendholdt, der bliver restaurantchef, og køkkenchef, Christoffer Lehmann, som er i fuld gang med at udvikle menukortet.

Henter inspiration fra forskellige steder i verden

Erli bliver en dagligdagsrestaurant, hvor du kan få et ærligt måltid. Der bliver ca. 80 siddepladser indenfor og 65 kvadratmeter udeservering.

“Vi ønsker bare, at det bliver et sted, som folk også føler er deres. Man kan ikke rigtig planlægge, hvad sådan et sted skal ende ud i at være. Det bliver til over tid. Det bliver til via de mennesker, der træder ind ad døren og de små øjeblikke,” forklarer Amalie Karoline Brendholdt.

Det bliver et dynamisk køkken, da Amalie Karoline Brendholdt og Christoffer Lehmann har hentet inspiration fra forskellige steder i verden.

De håber, at Erli kan rumme lidt af det bedste fra alle deres yndlingssteder:

“Når man er i Sydeuropa, ser man ofte steder, hvor der sidder italienske mænd, som spiser fin mad og er fint klædt på, mens andre blot drikker øl og går ud og ryger en smøg. Det er det liv og den personlighed, hvor der er plads til mange forskellige mennesker, som vi gerne vil skabe,” forklarer Amalie Karoline Brendholdt.

“Man skal kunne stille den lille sult, få et reelt frokostmåltid eller bare hænge ud og få en øl,” fortsætter hun.

Hos Erli vil de gerne give gæsterne mulighed for at få den oplevelse, de selv drømmer om. Udvalget kommer ikke altid til at være det samme, men det skal lokke folk til og samtidig både udfordre og omfavne dem, der kommer ind.

“Vi kommer til at tilbyde noget, vi selv har lyst til at spise. Resten er op til gæsterne selv.”

Garvede folk bag roret

Det er et par garvede folk, som de fire ejere har valgt til at styre slagets gang hos Erli.

Christoffer Lehmann har både været forbi Svinkløv Badehotel, Henne Kirkeby Kro, Fru Larsen og restauranter i både Frankrig og Spanien, inden han landede hos Erli.

Amalie Karoline Brendholdt har været med på Jumbo-holdet siden 2020 både som barista, barchef og senest eventkoordinator. Hun har desuden arbejdet som barchef på caféen ACID i Madrid i to år, hvor hun også var med til at starte en ny kaffebar op.

“Det gamle gasværk passer godt til den ånd, som man kender fra Jumbo. Jumbo på havnen har været et værested, mens Ankersgade er den gamle postcentral. Alle lokalerne har haft en funktion førhen. Det er mega fedt, at det kan udvikles og ændres på den måde,” forklarer Amalie Karoline Brendholdt og fortsætter:

“Josephine (en af de fire ejere) er så dygtig til at få varme og nærvær ind i en rå bygning.”

Erli åbner i starten af september 2026.

“Vi får åbent fra 7.30-16 i hverdagene, fra 9-15 om lørdagen, og så holder vi lukket om søndagen. Men vi kommer til at justere på det. Vi kan kun gætte på, hvordan det bliver.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.