Et hit man kan se – Fiskerihavnen og de to store, danske tunfisk
Da jeg så tunen, kom jeg til at tænke på Ernest Hemingway og bogen, Den gamle mand og havet. En klassiker. Men her fik fiskeren blot fisken helt i land. Smuk var den, eller rettere smukke var de begge to. For som noget helt unikt, så havde både Havnens Fiskehus og Clausens Fiskehandel fået fat i hver sin tun. Der blev landet fire tunfisk i går, og de aarhusianske fiskehandlere købte 50% af dem. Faktisk mere, hvis det er kilo, vi taler og ikke styk.
Aarhus Havn en tidlig morgen
Der var mørkt på havnen, da jeg ankom. De to tunfisk var ankommet. Jeg besøgte begge fiskeforretninger. De havde hver deres taktik. Godt tænkt, da det jo ikke er hver dag, at Aarhus nærmest svømmer i store, friske tunfisk. Clausens Fiskehus lader nogle af byens sushi-kokke skære tunen for. Det er i dag klokken 12.00, det sker. Derefter kan vi almindelig kunder købe fisken. Så her venter fisken lidt endnu.
Vilde japanere
Havnens Fiskehus startede tidligt med at skære deres tun ud. De havde kunder fra ved 6-tiden i morges, der ville sikre sig noget at den blåfinnet tun, som Havnens Fiskehus lige havde fået hjem. Japanere er vilde med tun. De mødte op ved 6-tiden, og købte bugstykkerne som i deres optik er de bedste. De købte for en del tusinde kroner. De var så begejstrede for tunen, at de og deres venner gerne ville tippes, hvis der en anden gang kom så stor og flot en tunfisk ind. En tunfisk af den kvalitet kan koste mellem 500.000 og 1 million kroner i Japan. Så de syntes, prisen var ren foræring. Tankevækkende. Restauranterne, eller måske nærmere de bedre restauranter i Østjylland, havde allerede lagt billet ind på dele af fisken.
Tun til morgenmad
En mørhed som skal opleves. Intet animalsk kød er i den her liga. Fiskehandler-brødrene, Anders og Kristian, fra Havnens Fiskehus skar nogle stykker råt tun og serverede den med deres bedste soya for deres medarbejdere, mig og Danmarks Radio. De var der også. Det er den bedste morgenmad, jeg har fået i meget lang tid. Kødet var smukt, koldt og mørt som blødt smør. Glem alt om kvæg, og giv dig selv den her oplevelse, tænkte jeg. Alle burde smage, hvordan en frisk blåfinnet tun smager. Den slår alt, hvad vi har i de danske farvande, hvis du spørger mig.
Fanget som bifangst
Den sidste blåfinnede tun blev fanget i 60’erne, men er nu på vej tilbage i de danske farvande. De går efter makrellen, og dem har vi mange af for tiden. Derfor er den blåfinnet tun her igen. I Danmark må man ikke kun fiske tun. Men hvis man ved et tilfælde får en tun i nettet, så er det bifangst og må derfor godt sælges. Alt andet ville også være meningsløst. Den blåfinnede tun, er i øvrigt også en af de største og hurtigste fisk i havet.
Tunen sælges i dag, og i morgen.
