Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et lovende bud fra DiningSix: 3-retters nytårsmenu ud af huset til 299 kroner

Vi ønsker os alle en nytårsfest, som vores gæster sent vil glemme, og som vært kan man hurtigt blive udmattet af at tænke på alle de forberedelser, det medfører. Men det er der råd for, når DiningSix og restauranterne KöD, Basso og Klokken er gået sammen om at skabe den perfekte nytårsmenu: 3 lækre retter, der sikrer en både smagfuld og vellykket afslutning på det gamle år og en god start på det nye.

 

 

”Alle gode fester starter med god mad” – sådan lyder det fra DiningSix, når de præsenterer dette års nytårsmenu. DiningSix har nemlig samlet det bedste fra deres tre restaurantkoncepter KöD, Basso og Klokken og igen i år sammensat en overdådig nytårsmenu. Nytårsmenuen består af tre festlige retter og kan bestilles for kun 299 kroner per person med afhentning nytårsdag i både Aarhus og København. 

 

“Menuen er sammensat ud fra ideen om velsmag og årstidens råvarer, der er nøje udvalgt på baggrund af kvalitet. Kvaliteten af råvarerne gør dem nemme at arbejde med og giver samtidig et fantastisk slutprodukt. Enkelthed i udseende men dybde i smagen har været i fokus, da vi udfærdigede menuen. Vi har forsøgt at fremstillen en madoplevelse som vil imponere dig selv men også dine gæster”, fortæller Kasper Skjød, Partner & Produktansvarlig i DiningSix, i hans beskrivelse af årets nytårsmenu.

 

DiningSix Nytårsmenu 2019

 

 

Forret
Cremet suppe på pighvar hertil tigerrejer, blomkålspuré, flager af rug & olie på kaffir limeblade

 

***

Hovedret
Helstegt oksemørbrad med pommes rissolées, smørstegte østershatte, glaseret selleri & kraftig portvinsglace

 

***

Dessert
Fransk chokoladekage med syltede brombær, cookie crumble & mascarponecreme med vanilje

 

 

Med nytårsmenuen fra DiningSix slipper du selv for at stresse rundt i både supermarked og køkken. Efter minimal og nem tilberedning vil menuen nemlig være klar til servering, og Kasper Skjød lover, at menuen kan tilberedes og anrettes af alle: 

”Den kræver ingen videre kokkekundskaber, og der medfølger en udførlig step-by-step vejledning til tilberedningen. Du kan desuden vælge at følge vores tips til anretningen, men du er selvfølgelig også velkommen til selv at lege mesterkok ved at lege lidt i køkkenet og selv sætte dit præg på retterne”, lyder det opfordrende fra Kasper Skjød.

 

Udover den klassiske nytårsmenu, tilbyder DiningSix selvfølgelig også en vegetarmenu. Her kan man glæde sig til en cremet blomkålssuppe med pommes rissolées til forret, mens hovedretten byder på glaseret selleri med smørstegte østershatte, brændte skalotteløg, puré på gulerod & umamisauce. Desserten i vegetarmenuen følger den klassiske nytårsmenu. 


Hvis man ønsker at gøre lidt ekstra ud af aftenen, så gør man klogt i at tilvælge DiningSix’s plus-pakke, der indeholder lækre snacks, der kan nydes til H.M. Dronningens tale, hjemmebagt foccaciabrød m. rosmarin & havsalt til forretten samt traditionel kransekage m. glasur til når slaget slår tolv. 

 

Alt i alt må DiningSix’s svar på årets nytårsmenu siges at være både fornem og nem og med en pris på bare 299,- pr. kuvert, ligger den sig i et leje, hvor alle kan være med.

 

Bestil DiningSix Nytårsmenu 2019 her

 

Se billederne af menuen her: