Et smørrebrødsorgie af de højtbelagte – og så ud af huset
Sidste efterår begyndte Kählers Spisesalon med smørrebrød som takeaway eller ”ta’ med”, som de selv kalder det. Det skete på opfordringer fra gæsterne, og måske også fordi der dengang ikke var så mange andre, som dyrkede det med smørrebrød som takeaway. Vi var mange, der dengang hilste idéen velkommen, men det er første gang, jeg anmelder deres højtbelagte stykker smørrebrød som takeaway.
Otte stykker blandet
Vi satte os for at prøve et stykke af hvert. To af stykkerne kendte vi i forvejen, da de efterhånden har fået klassikerstatus. Det er blandt andet stykket med lufttørret skinke fra Fanø, som er et af de bedste stykker, jeg har smagt. Smørrebrødet har deres egne navne, hvilket er meget smart, selv om nogle af navnene vist er lidt sjove. Pyt med det, for det er jo maden, vi skal vurdere og ikke navnene.
Vi var to personer, som ikke kunne blive enige om, hvad vi skulle have, så derfor bestilte vi et stykke at hvert, og skiftedes til at vælge. Hvem, der er førstevælger, er jo ikke ligegyldigt, så det slog vi sten, saks og papir om. Jeg vandt og valgte et stykke Kähler Kærlighed med saltet torsk rørt med knuste kartofler og rapsolie. Som pynt var der lidt råkost af fennikel, pink grape og en hjemmelavet stjerneanismayonnaise. Stort stykke, hvor torsken sammen med stjerneanismayonnaisen tog opmærksomheden. Smagssammensætningen var skarp, og selv efter jeg havde smagt på alle otte stykker, vandt det her i min bog.
Andet stykke
At man starter med fisken er kun naturligt, så det gjorde vi. ”Lysende lækkerier” var navnet på et stykke smørrebrød med fiskefrikadeller lavet af lyssej, hjemmelavet remoulade, hakkede mandler og fennikelfrø. Stykket var pyntet med sortkål og sortkålschips. Fiskefrikadellen smagte fint. Det samme gjorde remouladen. Ganske fint stykke, men i den mere almindelige klasse. Nu er det moderne smørrebrød Kähler laver, og det var efter min mening kun sortkålene, som gjorde dette stykke moderne. Fair nok.
Velsmag, som ind i himlen
Stykket her er med hønsesalat lavet på Hopballe Mølle-kyllinger vendt i en selleripuré. Pyntet med meget tynde skiver af selleri, årstidens æbler og pistacienødder. Navnet var ”Himmelsk hønsesalat”, hvilket faktisk passede meget godt, på det stykke jeg fik, eller rettere sagt, vi delte det. Selleripuréen, som kødet var vendt i, løftede meget tydeligt hønsesalaten. Den gjorde, at den ikke virkede fed og mayo-agtig. Tak for det. De tynder skiver æbler og pistacienødder passede fint til den sarte kylling. Der var godt med kød i salaten, hvilket passede mig fint. Stykket var skarpt smagt til, med en perfekt balance mellem syre, salt og sødme.
”Lam og bagte rødder” hed stykket med skiver af langtidsstegt lammekølle lagt på en bund af gulerodspuré. Som pynt var der bagte gulerødder, der var vendt med friske krydderurter og langtidsbagte hvidløg. Et stort stykke med godt med kød på. Dog måske også det stykke, som smagsmæssigt var svagest. Det skal forstås på den måde, at det ikke overraskede, som de andre stykker gjorde. Dermed ikke sagt, det ikke smagte godt, for det gjorde det. Smagen var i den milde ende, og det var mest lammet, vi kunne smage.
Braiseret svinekæber i øl ved navn ”Øl-grisen” var et af de nye stykker på smørrebrødskortet. I bunden var der pastinakcreme, og på toppen var bagte pastinakker, ristede mandler og rosenkålsblade. Et nyt og spændende stykke, som kan anbefales. Kødet var kraftigt i smagen, mens pastinakcremen var for sart i min bog. Pastinakkerne var helt perfekte, med god bid i.
En moderne klassiker kan man med rette kalde stykket “Vesterhavsvandring”. Den kendte lufttørrede skinke fra Fanø på et stykke nybagt brød, tilsat den berømte høost fra Naturmælk. Hertil tilsætter man et lunt, pocheret økologisk æg og salturt direkte fra marsken. Brødet er smurt med en røget rygeostcreme, som er som skabt til skinken. Et vanedannende og flot stykke smørrebrød som du bare skal opleve. Lad os håbe, at Spisesalonen aldrig tager “Vesterhavsvandring” af kortet.
Dyrekølle fra de danske skove er en fast bestanddel af efteråret. Næste stykke var med skiver af røget dyrekølle på en bund af løgpuré. Som pynt var der timianstegte svampe, tyttebær og sprødristede løgringe. Stykket var, som det eneste ikke højtbelagt, men det gjorde ikke noget. Kødet var mørt som smør. Et efterårsstykke, som både var elegant og velsmagende. Navnet på stykket var ”Dyrekølle med skovbund”.
Som afslutning spiste vi et stykke ”Sensommer fra Samsø”, som var gratineret, frisk gedeost fra Søvind Mejeri med en Tomme De Savoie ost med timian, sød honning og bagte rødbeder. På toppen var der marineret rødbedecrudité, frisk timian og sprøde rødebedechips. Visuelt var osten nok det smukkeste stykke at se på. Smagsmæssigt var det også verdensklasse. Det var den friske gedeost og de forskellige variationer af rødbeder, som gør jeg husker stykket. Måske skulle den franske ost skiftes ud med en dansk, nu da det er moderne dansk smørrebrød. Blot et forslag.
Luksusindpakning
Emballage og indpakning er ikke ligegyldigt. Se bare på billedet af kassen. Det fortæller, at der er tænkt over tingene. Sådan og ros for det. Kassen gør, at smørrebrødet ikke rykker rundt og derved går i stykker. Da vi åbnede kassen, var samtlige stykker intakte og indbydende at se på. Bare flere ville tænke mere på den emballage, de leverer deres mad i. Et stort ønske fra mig. Derfor hatten af for Kählers måde at tackle den opgave på.
Prisen er i orden
Et stykke smørrebrød koster 69 kroner og tre stykker koster 185 kroner. Det er lidt billigere, end hvis du køber de samme stykker i Kählers Spisesalon. Fair nok. Når du tager råvarekvalitet, størrelse, smag og holder det op mod prisen, så er det value for money. De fleste bliver mætte af tre stykker, så min anbefaling er at bestille tre stykker.
Vores begrundelse
Når vi taler moderne smørrebrød, er vi klart helt oppe blandt de bedste smørrebrødsrestauranter i Danmark. Som takeaway er der kun ganske få steder i Aarhus, som kan matche det her niveau, hvilket gør, at Kählers smørrebrød er blandt mine ubetingede favorit-takeaway-steder. Alt var i orden, og min kritik var udelukkende positiv. Opfordringen er, blive ved med takeaway eller ”ta’ med” af mad på det her niveau. Det savner vi mere af i Aarhus. Det var mine ord.
Anmeldelsen er skrevet af Pernille Søborg
[mappress mapid=”435″]