Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eventyrsport sætter fokus på bæredygtighed: Naturelskere planter træer i Madagaskar

Af anders@sommersangdigital.dk

Hos Eventyrsport i Østergade i Aarhus kan kunderne fremover finde outdoor-beklædning fra mærket Tentree. Tentree har en bæredygtig dagsorden, der er grønnere end grøn, og for hvert produkt der bliver solgt, bliver 10 træer plantet i forskellige lande verden over. Det er første gang, at Tentree forhandles i Danmark, og det giver danske naturelskere mulighed for at træffe et bæredygtigt valg, når outdoor-garderoben skal fornyes.

 

30 millioner træer er allerede plantet

Tentree har allerede plantet over 30 millioner træer rundt om i verden, og fra den 1. august kunne århusianerne også være med til at bidrage til bedre levevilkår for befolkningen i lande som Madagaskar og Haiti. Uanset hvilket produkt man køber fra Tentree, bliver der nemlig plantet 10 træer, som kan opveje op til ti tons kulstof gennem deres levetid. Det er nok til at kompensere for to bilers CO2-udslip for et helt år.

Eventyrsport sætter fokus på bæredygtighed: Naturelskere planter træer i Madagaskar

Det er nemt at give tilbage til naturen

Eventyrsport startede sin første butik tilbage i 1996 i et kælderlokale på 46 kvadratmeter i hjertet af Aarhus. I dag er lokalerne mere end fire gange så store, og selvom kvaliteten og servicen stadig er i fokus, kan butikken i dag også tilbyde århusianerne bæredygtige outdoor-produkter:

 

Tentree er en leverandør med en mærkesag, som mange andre kunne lære noget af. Vi oplever også en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter, og helt generelt har kunderne et meget større fokus på klimaet i et større perspektiv, fortæller Christian Jacobsen, butikschef i Eventyrsport i Aarhus. I butikken i Østergade igangsættes også flere initiativer, der skal sætte fokus på Tentree, for fremover kan kunderne nemlig følge med i, hvor mange træer der er blevet plantet:

 

Ude i butikkerne vil der være kridttavler, hvor medarbejderne kan skrive, hvor mange træer der er blevet plantet med udgangspunkt i, hvor mange produkter fra Tentree, der er blevet solgt. Inspirationen til det her kommer fra Tentrees egen hjemmeside, hvor man også kan følge med i, hvor mange træer der er plantet i verden. Vi tager dog en analog tilgang, så kunderne ude i butikkerne med det samme kan se, at de gør en forskel, fortæller Kasia Sørensen, Category & Sustainabililty Manager hos Eventyrsport.  

Eventyrsport sætter fokus på bæredygtighed: Naturelskere planter træer i Madagaskar

Stiller hårde krav til leverandører 

Der stilles krav til alle leverandører, og derfor har Eventyrsport lavet et miljømærke, der gør det endnu lettere for kunderne at finde produkter, der er produceret bæredygtigt eller med større socialt ansvar. Produkterne i butikkerne og på webshoppen kan nemlig få et Careful Choice-mærke, der blandt andet betyder, at produkter lavet af bomuld skal indeholde mindst 80 % økologisk bomuld samt at produkter ikke må indeholde imprægnering baseret på fluorkarboner.

 

Det er vigtigt for os at stille krav til vores leverandører, men vi vil også gerne motivere vores samarbejdspartnere til at skabe endnu flere produkter, der imødekommer den bæredygtige agenda, som jo i sidste ende gavner os alle, siger Kasia Sørensen.

 

Bag om Eventyrsport

Eventyrsport er en dansk outdoor-kæde, der åbnede sin første butik i Aarhus i 1996. I dag har kæden 12 butikker landet over og sælger alt fra telte til klatreudstyr til striktrøjer fra en lang række store og små brands. Eventyrsport vil gerne tage del i ansvaret for at passe på kloden, og derfor finder man i butikkerne en række initiativer, der gør det lettere for kunderne at vælge de mærker, der er bæredygtigt produceret.

Eventyrsport sætter fokus på bæredygtighed: Naturelskere planter træer i Madagaskar

Del artikel

Andre læser også