Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis flyttekasser: Få en del af kunstværk med hjem

Foto: Godsbanen / David Stjernholm
Foto: Godsbanen / David Stjernholm

Fredag d. 8. marts 2026 lukker udstillingen Your Cards Are Bleeding af den danske billedkunstner Kåre Frang.

I den forbindelse kan man komme og hente gratis flyttekasser i Rå Hal på Godsbanen tirsdag den 10. marts kl. 12-18.

Det skriver Godsbanen i en pressemeddelelse.

“Flyttekasserne har spillet en stor rolle i udstillingen, både rent fysisk i rummet men også som et vigtigt element i filmen.

Derfor føles det meget meningsfyldt at lade dem rejse videre ind i folks liv og blive beholdere og redskaber til flytninger udenfor fiktionens verden.

Jeg har et stort ønske om at de vil blive genbrugt i mange år, og anvendt i mange fremtidige flytninger,” siger Kåre Frang i en pressemeddelelse.

Tiltaget markerer en bæredygtig afrunding på udstillingen, hvor materialer fra værket får nyt liv rundtomkring i byen, frem for at blive kasseret.

Så, hvis du har en flytning i sigte eller mangler kasser til depotrummet og vil spare de 50 kr pr. kasse, er dette din chance!

Kasserne har lettere brugsspor, og skal sammenfoldes, inden de kan tages med, og de uddeles efter først til mølle-princippet

Om udstillingen

Fra 9. januar til 8. marts 2026 har Kåre Frang indtaget Godsbanens Rå Hal med skulptur og film.

Rå Hal, der oprindeligt blev brugt til håndtering af udgående gods, danner rammen om den immersive udstilling Your Cards Are Bleeding, som kredser om det at flytte og om de overgangstilstande, der følger med forandring.

Kåre Frang (f. 1992) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2020 og arbejder med skulptur og film.

Hans praksis undersøger, hvordan materialer og objekter bærer fortællinger, som kan aktiveres på ny i andre sammenhænge.

Your Cards Are Bleeding er tredje udstilling i rækken Samtidskunst i Rå Hal, der præsenterer eksperimenterende og stedsspecifik kunst i et af Aarhus’ mest markante udstillingsrum.

Samtidskunst i Rå Hal er støttet af Det Obelske Familiefond, 15. Juni Fonden, Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.

Hvad: Få gratis flyttekasser
Hvor: Rå Hal, Godsbanen, Karen Wegeners Gade 2, Aarhus
Hvornår: Tirsdag den 10. marts kl. 12-18

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.