ANNONCE
Nyt sted i Aarhus tilbyder ansigtsbehandling ved cafébordet
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aldrig set før: Nyt sted i Jægergårdsgade tilbyder ansigtsbehandling ved cafébordet

Af Jonathan Sten Drivsholm

De fleste forbinder nok det at være til kosmetolog med at ligge på en briks og kigge op i loftet.

Men sådan behøver det ikke være.

For i Jægergårdsgade er det nu muligt at prøve et helt nyt koncept, som ifølge indehaver og stifter Kathrine Eland aldrig er set før.

1. marts åbnede hun stedet Coffee & Care – en kosmetologisk café og butik med nøje udvalgte velværeprodukter og boliginteriør til rimelige priser på hylderne.

Aldrig set før: Nyt sted i Jægergårdsgade tilbyder ansigtsbehandling ved cafébordet
Her på Jægergårdsgade 31 er Coffee & Care åbnet.

“Det vigtigste for mig er, at det her skal være et afslappende sted. Det skal være uden stress og jag.

Vi lever kun en gang, og man skal huske at gøre gode ting sammen,” siger Kathrine Eland til MigogAarhus.

En intim og afstressende oplevelse

Hos Coffee & Care har du mulighed for at få udført professionel skønhedsbehandling ved et cafébord, mens du nyder tapas og bobler med dem, du holder af.

“Det er en kosmetologisk café, og jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvad er en kosmetologisk café?

Man skal se det lidt som en almindelig café, hvor man får noget at drikke og spise samtidig med, at man får kosmetologiske behandlinger,” forklarer Kathrine Eland.

Har man planer om at kigge forbi den helt nye café i Jægergårdsgade, kan man se frem til en afslappende oplevelse og rare omgivelser.

Aldrig set før: Nyt sted i Jægergårdsgade tilbyder ansigtsbehandling ved cafébordet

Caféen er hyggeligt og smagfuldt indrettet med rolige farver, og der er kun 3 tomandsborde at finde.

Så har man lyst til at forkæle sin ven, veninde, mor, datter, svigerinde, kollega, kæreste eller noget helt ottende med en intim oplevelse, er det her et oplagt sted at gøre det.

Få din maske på og skål i bobler

Coffee & Care tilbyder en række ansigts- og håndbehandlinger, der koster fra 130 til 350 kroner.

Behandlingerne tager typisk mellem en halv time og 45 minutter, hvor man er ved cafébordet fra start til slut.

Aldrig set før: Nyt sted i Jægergårdsgade tilbyder ansigtsbehandling ved cafébordet

Først foregår behandlingen liggende, og siden får man rig mulighed for at smage på retterne.

“Når du har fået renset, peelet og fået en maske på, kommer du op at sidde igen, og så kan man grine lidt af hinanden – og selvfølgelig skåle og spise eller snacke,” lyder det fra Kathrine Eland.

For at få en behandling hos Coffee & Care booker man typisk en tid på hjemmesiden, hvor det også er muligt at tilkøbe masker eller farvninger såvel som mad og drikke.

På menuen står både kaffe, te og kage, men også bobler, italiensk sodavand, juice, hvidvin, rosé og en tapasanretning, der består af “3-4 forskellige italienske spegepølser og skinker, frisk frugt og grønt, lækkert brød, kiks og oliven”.

Håber at udvide

Kathrine Eland har en baggrund som uddannet hudterapeut og kosmetolog, men faktisk er der med Coffee & Care tale om lidt af et karriereskifte for hende.

Hun har senest drevet en rejseforening for seniorer i 8 år, men har i noget tid haft en drøm om at sætte et helt nyt koncept i søen.

Oprindeligt var idéen, at den kosmetologiske café skulle være stor og have plads til mange gæster, men da lokalet i Jægergårdsgade blev ledigt, sadlede hun om og gik i en hyggelig og mere intim retning.

Aldrig set før: Nyt sted i Jægergårdsgade tilbyder ansigtsbehandling ved cafébordet

For Kathrine Eland er åbningen af Coffee & Care sket med en vis spænding, men de første gæster har taget rigtig godt imod det nye koncept, og det har givet blod på tanden:

“Jeg tror på, at det her bliver så stort, at vi kan udvide.

Det er knald eller fald, men jeg håber, at vi kommer til at åbne en butik mere i byen, der skal have samme intime rammer, som vi har her.”

Hvad: Den kosmetologiske café Coffee & Care
Hvor: Jægergårdsgade 31 på Frederiksbjerg
Hvornår: 
Tirsdag til fredag fra kl. 10.00-17.30 og lørdag kl. 10.00-14.00 (behandlinger til 16.00)

Del artikel