Få dage efter uddeling af millionbonus: Fyrer 135 medarbejdere

Bestseller meddelte for få dage siden, at de ville udbetale en klækkelig bonus til medarbejderne, efter at firmaet havde nået en række bæredygtighedsmål for 2025.
Der var tale om bonusser, der løb op i i alt 80 millioner kroner.
Men nu er smilene hos de ansatte sandsynligvis afløst af alvorlige miner, da firmaet nu står i en fyringsrunde.
Det har Bestseller bekræftet overfor Ekstra Bladet.
“Vi justerer løbende vores organisation for at sikre, at vi står rigtig rustet til de fremtidige muligheder, vi ser, og samtidig har en organisation, der afspejler den virkelighed, vi opererer inden for.
Aktuelt betyder det, at vi desværre kommer til at sige farvel til nogle kolleger i Danmark.
Det er ikke en nem beslutning, men vi har vurderet, at den er nødvendig for at gøre os i stand til at tage de rigtige skridt fremadrettet, siger Louise Sylvest, der er HR-direktør i Bestseller, i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet.
De 135 fyrede udgør 4,5 procent af de medarbejdere, der er i Bestseller A/S