Få den bedste nattesøvn med disse 3 tips
Oplever du problemer med at få en god nattesøvn? Der er mange mennesker, der oplever at have dårlig søvn, og det kan der være forskellige grunde til. Det kan være en kort periode eller en længere lidelse.
Uanset hvor længe man har oplevet at sove dårligt, så er det meget plagsomt. Det kan gå ud over ens vågne timer, fordi man ikke er udhvilet. Det kan også have andre dårlige effekter på kroppen. Det er derfor vigtigt, at man kommer tilbage til en god nattesøvn.
Den perfekte seng
Det første, man kan sikre sig, når man skal sove bedre, er en god seng. Sengen sætter rammerne for vores søvn, da det er her vi befinder os, imens vi sover. En dårlig madras kan gøre natten ubehagelig.
Hvis man er på udkig efter en ny seng, kan man med fordel kigge på en god boksmadras. Boksmadrasser kan findes i forskellige prisklasser alt efter, hvor mange penge, man er villig til at smide efter en seng.
Det er muligt at finde en boksmadras eller en anden seng til en god pris og samtidig er yderst komfortabel. Hvis man ønsker en blødere seng, er det også muligt at købe en topmadras til sengen, som kan gøre sengen endnu mere behagelig.
Sluk for skærmene
Mange af os kigger i skærme meget af dagen. Det kan være computere, telefoner eller noget helt tredje. Fælles for dem er, at lyset kan være med til at holde os vågne om aftenen.
Mange steder kan man derfor læse, at man helst skal undgå at se på en skærm før sengetid. Jo før man slukker for skærmene, jo bedre. Man kan eksempelvis aftale med sig selv, at man slukker for telefoner og andre skærme en time før sengetid. På den måde får hjernen mulighed for at blive træt på en naturlig måde.
Hold dig fra koffein
Hvis man har en vane med at drikke kaffe om aftenen, kan det være en god ide at vende sig af med dette. Koffein kan nemlig være med til at holde en vågen, og det kan være vanskeligt at falde i søvn om aftenen.
Det er individuelt, hvor meget koffein påvirker kroppen. For nogle er en kop kaffe om eftermiddagen nok til, at de ikke kan sove, og for andre er det intet problem. Her er det også godt at huske på, at meget te også indeholder koffein. Hvis man vil drikke noget om aftenen, kan man med fordel gå efter en kop urtete.