Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få det sidste ud af Festugen: Det skal du lave i weekenden

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Aarhus Festuge
Foto: Aarhus Festuge

Programmet for Aarhus Festuge er spækket med aktiviteter for både store og små, og det er fantastisk at mærke det liv, det skaber i Smilets By.

Nu står den sidste weekend med festuge for døren i denne omgang – så hvad skal du egentlig lave? Vi har samlet en række forslag til dig her.

Få det sidste ud af Festugen: Det skal du lave i weekenden
Foto: Martin Dam Kristensen.

Oplev den internationale Natcabaret

Komikere, magikere, akrobater og internationale artister er klar til at indtage scenen i teaterhuset Hermans i Tivoli Friheden og fortrylle salen med deres enestående shows, som du uden tvivl vil huske længe efter.

Vi var forbi i sidste weekend, og det var virkelig et spektakulært show. Du kan købe billetter til lørdagens forestilling her.


Få det sidste ud af Festugen: Det skal du lave i weekenden
Foto: Aarhus Festuge.

50 farlige ting (alle børn bør prøve)

Har du nogensinde slikket på et 9 volts batteri? Løftet låget på popcornene, når de popper? Aldrig nogensinde? Så er denne forestilling for dig.

Forestillingen undersøger alt det, voksne normalt advarer deres børn imod.

Forestillingen vises 4. september klokken 11.00 og 13.00 samt 5. september klokken 11.00 og 13.00.

Læs mere og køb billetter her.


Start dagen med morgenyoga

Få en frisk start på dagen med en omgang morgenyoga i byparken.

Prøv klassisk mindful yoga – for større velvære, overskud og indre ro. Har du lyst til at se hvad klassisk, praktisk og ligetil yoga kan gøre for en god start på dagen, så se forbi Kuplen i Rådhusparken.

Her vil lærere fra Aarhus Yogaskole i Vestergade give en times varieret oplevelse af yoga. Du kommer til at prøve både øvelser for krop og åndedræt, samt en enkel mental øvelse for velvære og indre ro.

Både nybegyndere og øvede – ældre og yngre, kvinder og mænd – vil kunne deltage med fint udbytte. Medbring selv yogamåtte/liggeunderlag. Læs mere her.


Få det sidste ud af Festugen: Det skal du lave i weekenden
Foto: Aarhus Festuge.

Se Aarhus fra vandet

Hvordan ser Aarhus ud fra vandet? Det kan du få svaret på i bådsuccesen Den Blå Bro.

Festugens specialbyggede, soldrevne både er igen i år klar til at sejle dig rundt i åen og havnen og vise dig, hvordan byen ser ud fra den anden side.

Du kan blandt andet komme på sejltur fra Brabrand til Ceresbyen eller omvendt. På stedet kan du købe en tur eller en tur/retur billet.

Billetter koster 60 kr. Du kan læse mere og købe billetter her.


Oplev gadeteater i Byparken

Panorama Kino Theatres ‘AarhusOrama’ er en anderledes teateroplevelse for både børn og voksne.

Sæt dig godt til rette i Panoramas biografsæder og lad dig rive med, når biografen drejer 360 grader og tager dig med på en levende filmrejse i Byparken.

Skuespillere følger med dig rundt, mens omgivelserne skifter, og forestillingen bliver en del af virkeligheden.

Det koster 35 kroner og du kan købe billetter her.

Derudover er der masser af andre oplevelser i vente – både de musikalske, de sportslige og meget mere. Se programmet her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien