Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vild VIP oplevelse: AGF-legender, middag og merchandise

Af Freja Dumont
Foto: AGF
Foto: AGF
Når AGF’s 3F Superligahold efter weekenden møder Lyngby Boldklub hjemme i Ceres Park er en del af publikum kommet til stadion på gåben.

De deltager nemlig i en vandring før kampen til fordel for Børns Vilkår og Børnetelefonen. Her kan man gå sammen med AGF-legender som Martin Jørgensen, Steffen Rasmussen, Troels Rasmussen og flere andre og samtidig støtte en god sag.

Støt et godt formål og få en VIP-oplevelse

Gåturen er en del af et stort velgørenhedsarrangement; ”Gå for BørneTelefonen”, hvor der over hele landet er arrangeret forskellige gå- og vandringsture til fordel for Børns Vilkårs BørneTelefonen.

I Aarhus støtter AGF, hummel, Ceres og Spiselauget arrangementet, der altså finder sted inden 3F Superligakampen på mandag.

Gåturen er åben for alle, som vil have en oplevelse inden kampen og samtidig støtte det gode formål.

Billetten koster 500 kr. og for det får man både forplejning, halstørklæde, adgang til kampen med en VIP-oplevelse, samt ikke mindst muligheden for at møde nogen af AGF’s tidligere spillere til en spændende fodboldsnak under gåturen.

Og så støtter man altså samtidig Børns Vilkårs arbejde med BørneTelefonen.

“Det er fantastisk for os, at vi har kunne lave et samarbejde med AGF’s Legender, som giver gåturen en helt ny dimension.

Både ved, at deltagerne kan gå sammen med nogen af de store spillere fra historien og slutte dagen med en spændende kamp på Ceres Park.

Det skal nok blive en helt speciel dag for os alle sammen,” siger Flemming K.P. Dybbøl fra Børns Vilkår i Aarhus i en pressemeddelelse.

Alle kan deltage i gåturen, og du køber adgang lige her.

Du får en VIP-dag med:

  • Gåtur med AGF’s legender
  • VIP-middag og drikkevarer
  • Hummel/AGF-merchandise
  • Adgang til kampen.

Pakken har en samlet værdi på mere end 1.500 kroner, og du får det hele for kun 500 kroner, hvor hele beløbet går ubeskåret til indsamlingen ”Gå for BørneTelefonen”

Hvad: Gå for BørneTelefonen med AGF
Hvor: Turen starter fra John Stampes Plads
Hvornår: Mandag den 15. august kl. 16.30

Del artikel

Andre læser også