Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækre nyheder på menuen: Nu kan du få mexicanske favoritter hos Miss Green

Af Jonathan Sten Drivsholm

Er du fan af det mexicanske køkken, så har vi rigtig godt nyt til dig.

Populære Miss Green har nemlig fået tre af de helt store latinamerikanske favoritter på kortet, som du allerede nu kan nyde på det solbeskinnede hjørne, hvor Strøget og Sønder Allé krydser hinanden.

Her kan du slå dig ned med en omgang nachos, tacos eller en burrito og nyde maden, mens du betragter den summende stemning blandt folk i gågaden, der spadserer forbi.

Vi lagde selvfølgelig vejen forbi for at smage på sagerne.

Lækre nyheder på menuen: Nu kan du få mexicanske favoritter hos Miss Green

Uanset hvilken af de tre klassikere du har lyst til, vælger du selv, hvilken type kød du vil have i. Valget står mellem kylling, oksekød, gris og falafel.

Her er de mexicanske nyheder
Miss Green har fået disse tre mexicanske favoritter på kortet:

  • To Tacos for 85 kr. (120 kr. med juice)
  • Burrito for 79 kr. (115 kr. med juice)
  • Nachos for 65 kr. (100 kr. med juice)

Derudover er der mulighed for at opgradere til en menu ved at tilvælge en af Miss Green’s seks hjemmelavede kolde drikke, og det kan du roligt gøre. Der er nemlig lækre juicer, iste, lemonade og smoothies at vælge imellem.

Vi fik både tacos, nachos og burrito samt tre kolde drikke serveret, og så var der ellers dømt mexicansk fiesta under sensommersolen.

Lækre nyheder på menuen: Nu kan du få mexicanske favoritter hos Miss Green

Har den lille sult meldt sig, er det helt klart nachos, du skal gå med. Den greasy klassiker serveres med lækre sides i form af frisk tomatsalsa og hjemmelavet avocadocreme, og den skuffer bestemt ikke.

Er der mere plads i maven, kan vi anbefale Miss Green’s tacos.

Du får to styks, som er fyldt med lækkerier: Crunchy rødkål, syltede rødløg, friske koriander, dit valg af kød OG både hjemmelavet chilimayo og avocadocreme. Den kombination sikrer skønne mundfulde på stribe.

Tredje mulighed er til de sultne. Her får du altså en burrito med masser af gods i. Udover dit eget valg af kød fyldes den med ris, majs, sorte bønner, sprød rødkål samt hjemmelavet chilimayo og avocadecreme.

Lækre nyheder på menuen: Nu kan du få mexicanske favoritter hos Miss Green

Miss Green står i det hele taget for frisk, lækker og velsmagende mad leveret lynhurtigt, og det er blevet et yderst populært koncept.

Fra stedet åbner om formiddagen, til det lukker om aftenen, kommer gæsterne i en lind strøm for at smage på de grønne retter.

Udover de tre mexicanske nyheder byder Miss Green som altid på deres populære salater, smagfulde bowls samt burgere og sandwiches.

Alle retter er lavet af nøje udvalgte råvarer fra lokale leverandører, der har hjemme i Aarhus-området.

Maden kan både nydes inde i restauranten, udenfor på det livlige hjørne eller du kan tage den med på farten.

Uanset hvad er du sikret et friskt og grønt måltid. Du kan bestille din mad lige her

Lækre nyheder på menuen: Nu kan du få mexicanske favoritter hos Miss Green

Miss Green er åben alle hverdage kl. 10.00-20.00 og i weekenden kl. 11.00-20.00.

Du finder stedet på Søndergade 76 midt i Aarhus.

Del artikel

Andre læser også