Til de største fans: Få pakket gaverne ind i Pepsi Max-gavepapir
I visse kredse har Pepsi Max nærmest status som en religion.
Og for de danskere, der slet ikke kan få nok af den sukkerfri gudedrik, skal julen da også have et Pepsi Max-indslag.
Heldigvis er der gode nyheder.
Bruuns Galleri er nemlig igen i år klar med en Pepsi Max-pakkestation.
“December kan føles som et marathon i ønskelister, gaveindkøb og uendelige ruller gavepapir.
Derfor inviterer vi dig til at tage en velfortjent slapper midt i juletravlheden, når Pepsi igen i år ruller sin juleaktivering ud.
Kom forbi og lad Pepsi-nisserne tage sig af gaveindpakningen, mens du læner dig tilbage og nyder en iskold Pepsi Max – helt gratis og helt uden stress,” lyder det fra Bruuns Galleri.
Åben i 7 dage
Mens du får pakket dine julegaver ind i gavepapir med det berømte logo, får du altså mulighed for at nyde en gratis Pepsi Max.
Du finder pakkestationen i stueetagen af Bruuns Galleri.
Her kan du benytte dig af muligheden for at give dine julegaver et skud Pepsi Max fra mandag 15. december til og med søndag 21. december.
Læs også: Kæmpe julehit: Pepsi Max-julekalender bliver revet væk I hverdagene er pakkestationen åben fra kl. 15.00-19.00, mens du i weekenden skal kigge forbi i tidsrummet kl. 11.00-17.00.
Mangler du en sidste julegave til en ægte fan, kan du i pakkestationen købe et Pepsi-tracksuit.
Bruuns Galleri gør opmærksom på, at der kan forekomme kø til gaveindpakning.