Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Få varmen hos Espresso House: Lune snurrer, lækre drikke og kaffe på abonnement

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Corona-situationen er vedholdende, og vi er nok flere, der er ved at være trætte af indespærring og savner alle de fornøjelser, vi plejer at kunne give os selv.

Rundt omkring i byen gør folk heldigvis stadig deres bedste for at imødekomme den tilspidsede situation – heriblandt Espresso House i Frederiksgade.

Her bliver du stadig mødt af de store grønne planter, smil (bag mundbindene), duften af nybrygget kaffe og selvfølgelig den evige fristelse i en knap-så-uskyldig kardemommesnurre.

Få varmen hos Espresso House: Lune snurrer, lækre drikke og kaffe på abonnement
Foto: Stine Kjølby Christensen

Kaffebaren i Frederiksgade er desuden den ene ud af de tre Espresso House, der stadig er åben i Jylland. Resten, heriblandt fire Espresso House i Aarhus, er gået i hi indtil verden igen er normal.

“Alle har skulle vænne sig til den nye situation, for aarhusianerne er jo vant til at bruge vores lokaler, der er et oplagt sted at sidde med computeren, lave skolearbejde eller mødes med en veninde, man ikke har set længe,” fortæller Rasmus Kaj Petersen, Coffee Shop Manager i Espresso House, og fortsætter:

“Heldigvis for os, så er de også blevet rigtig gode til at besøge os, når de eksempelvis er ude at gå en tur i byen og har brug for noget lækkert at holde sig varm på.”

Få varmen hos Espresso House: Lune snurrer, lækre drikke og kaffe på abonnement
Maja Måntrøen (t.v.) og Louise Carlsson (t.h.)

Velkendte ansigter på Frederiksgade

Hos Espresso House i Frederiksgade tilbyder de stadig to-go af hele deres sortiment, så de på den måde stadig kan være tilgængelige for deres gæster og være med til at give dem en lille pause fra hverdagens hjemmearbejde.

Kommer du ind i den hyggelige kaffebar, bliver du mødt af mindst én af de to imødekommende Assistant Coffeeshop Managers, 26-årige Louise Carlsson og 21-årige Maja Måntrøen, som i fællesskab styrer Aarhus’ største Espresso House på Frederiksgade for tiden.

Begge har de en har en legesyg, nysgerrig og pligtopfyldende tilgang til jobbet som ansvarshavende baristaer.

Og netop investering i unge talenter er en vigtig dagsorden for Districkt Manager i Aarhus Anne-Dorthe Langkjær:

”Det er vigtigt for os, at det ikke bare er et arbejde i et sabbatår, men at vi faktisk har nogle fantastiske rammer, hvor man sagtens kan gøre karriere.

Ovenpå et corona år har vi brug for at stå endnu stærkere, og det gør vi kun med glade kollegaer.

Derfor er det vigtigt, at vi fokuserer på at klæde vores ledere på, og det starter allerede, når de bliver Assistant Coffeshop Managers. Vi har gode muligheder for uddannelse, samtidig med at man arbejder med det man brænder for,” siger Anne-Dorthe Langkjær.

Et nytænkende abonnement

Vi kender vel alle det med, at der måske er blevet brugt lige rigeligt med lommepenge på lækker kaffe, når måneden er slut.

Det har Espresso House også fundet en løsning på – og tilmed uden, at du behøver at undvære din “lækre kaffe”.

“I december lancererede vi et såkaldt kaffeabonnement. Det kalder vi “Kaffe non-stop”,” forklarer Kaj.

Abonnementet fungerer således, at du for 139 kr. om måneden har muligheden for at hente en filterkaffe hos Espresso House – hver eneste time, alle dage i åbningstiden.

Det er næsten uoverskueligt at tælle, hvor mange kopper, det potentielt kan blive på en måned – men vi kan afsløre, at du faktisk allerede har tjent udgiften ind efter kun fire kopper.

“Abonnementet tegnes gennem vores app, og herefter kan gæsten altså komme ind og hente en kaffe hver time, hver dag,” siger Kaj om tjenesten, der allerede er blevet meget populær.

Du kan læse mere om kaffeabonnementet her.

Få friskbagte fristelser og kaffe leveret til døren

Som så mange andre har Espresso House også været nødt til at tænke ud af boksen i disse tider, hvor det er sværere at nå ud til dem, der helst bliver hjemme. Men det er der nu også råd for.

“Vi er blevet en del af Wolt, hvilket har vist sig at være en rigtig god samarbejdspartner for os. På den måde kan aarhusianerne stadig få deres velkendte frapino, snurrer eller en sandwich, når de sidder derhjemme,” siger Kaj.

Få varmen hos Espresso House: Lune snurrer, lækre drikke og kaffe på abonnement
Foto: Stine Kjølby Christensen

Via Wolt kan du blandt andet forkæle dig selv med en  “Snurre Combo”, der giver én muligheden for at mix and match sine yndlingssnurrer; kardemomme, kanel og karamel.

Til den lidt større sult er der både foccacia, rugsandwich og bagels med alverdens lækre råvarer.

Slut med kedelig kaffe derhjemme

Derudover tilbyder Espresso House flere slags drikkevarer, så du kan forkæle dig selv med noget andet end den hjemmelavede (og lidt halvkedelige) instant-kaffe …

Denne kan du eksempelvis vælge at opgradere, hvis du bestiller en pose af Espresso House’s egne espressobønner; så du nemt og bekvemt kan have smagen fra din yndlingskaffebar lige på hylden, når savnet skulle opstå.

Alternativt kan du gøre det så nemt som muligt ved bare at lade Espresso House’s baristaer fremtrylle alt fra en islatte med saltet karamel, en koldpresset juice eller måske en vegansk frapino med blåbær, kokos og flødeskum?

Wolt’s bude sørger for, at det hele bliver leveret lidt på dørtærsklen – og du kan vende tilbage til skrivebordet med god smag i munden.

Espresso House i Frederiksgade holder åbent alle ugens dage fra 8.30-18.00. I tidsrummet 8.30-17.30 kan du fange Espresso House på din Wolt-app.

Del artikel

Andre læser også