Få varmen: Kom til jule-saunagus på Aarhus Lystbådehavn
Ventelisterne på vinterbade- og saunaklubber i Aarhus bugner – og derfor har Surf Agency opstartet et nyt koncept med åben saunagus for alle vintertrætte aarhusianere.
Netop nu er der åbnet op for tilmeldinger til særligt hyggelige jule-saunagus. Det skriver Surf Agency i en pressemeddelelse.
Går man tur på Aarhus Lystbådehavn, lægger man måske mærke til en lille oase, hvor surfere i våddragt tager et SUP-board under armen, mens wellness-gæster i badetøj slapper af i et varmt vildmarksbad.
Oasen hedder Surf Agency, og bag virksomheden står de lokale Michael Allman og Finja Götz.
Surfing og wellness er på bølgelængde
De to surfere mødtes i bølgerne i Caribien, og startede for tolv år siden stand up paddle surf-skole som de første i Aarhus.
Siden har de udvidet med et outdoor wellness-område, hvor seneste skud på stammen er åbne saunagus.
“Surfing handler for os også meget om velvære, og derfor blev outdoor wellness en naturlig udvidelse af vores koncept.
Ofte er vores gæster en tur på vandet først og slutter af med vildmarksbad og sauna, men mange tager bare wellness-delen om vinteren,” siger Finja Götz i pressemeddelelsen.
Jule-saunagus skruer op for hyggen
Et hurtigt kig på de aarhusianske vinterbadeklubbers ventelister afslører, at der kan være flere års ventetid på at komme ind i de forjættede sauna-haller.
“Vi vil gerne give endnu flere aarhusianere mulighed for lidt varm selvforkælelse gennem vinteren, og derfor inviterer vi til åben saunagus, hvor man nemt kan tilmelde sig med kort varsel,” siger Finja Götz.
En saunagus-session varer 75 minutter med tre gange otte minutters gus med forskellige æteriske olier. Til jul vil en olie med særlig juleduft fylde saunaen, og sauna-surferne byder på julegodter og juledrik.
“Vi gør meget for at skabe en gæstfri og hyggelig stemning, og derfor skal der selvfølgelig også skrues ekstra op for julestemningen i vores lille aloha-oase,” siger Finja Götz.
Varme og det kolde gys gør godt
For at få maksimalt udbytte af saunagusen kan man hoppe i koldtvandskaret eller tage et isnende styrtebad under vippespanden.
“Meget forskning peger på, at kolde bade og sauna kan være med til at forebygge sygdomme og generelt gør kroppen mere afslappet og kan mindske stress,” siger Finja Götz, og henviser til blandt andet et forskningsstudie omtalt i Fagbladet Sygeplejersken.
De åbne saunagus finder sted onsdag, lørdag og søndag, og kan bookes her.