Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fællessang og gode historier: Philip Faber kommer til Aarhus til en helt særlig aften

Af Michael Qureshi
Robin Skjoldborg
Robin Skjoldborg

Han blev på mange måder symbolet på fællesskabet, da tingene så værst ud.

Da Danmark var lukket helt ned grundet Corona, og alt hvad der var normalt, hørte en anden tid til.

Men vi fandt begejstringen og så lyset for enden af tunnelen i selskab med Philip Faber. Den sympatiske musiker med den blide stemme blev nærmest over natten lige så kendt som Søren Brostrøm.

Vi sang sammen med Philip Faber midt i krisen. Om det var til morgensang på DR eller til den store fællessang med Mads Steffensen som vært.

Selv statsminister Mette Frederiksen koblede en sjælden gang af midt i Corona-krisen i selskab med Philip Faber og hans kyndige klaverfingre.

Aarhus er blandt de første

Vi er heldigvis et andet sted nu. Corona-krisen glider langsomt om i bakspejlet, men vi glemmer ikke Philip Faber.

Derfor bliver der uden tvivl rift om billetterne, når han kigger forbi Musikhuset i Aarhus til en helt unik aften. Det sker den 15. november i år.

Aarhus bliver andet stop på en større turné, hvor Philip Faber kommer rundt til landets største byer.

“Phillip Faber vil denne aften øse ud af sin viden og dele sin glæde ved den danske sangskat med dig.

Det bliver en eksklusiv aften, hvor ikke alt er planlagt på forhånd, og hvor fællessang og samtale vil skabe en helt speciel stemning.

Både sangene, det at synge og ikke mindst følelserne forbundet med sang er omdrejningspunktet, når Phillip Faber sætter sig ved flyglet og i samtale med livsstilseksperten Anne Glad indtager scenen,” skriver arrangørerne Tikko i en pressemeddelelse. 

Fællessang og gode historier: Philip Faber kommer til Aarhus til en helt særlig aften
PR Foto

Tilmeld pre-sale billetlink

De anbefaler samtidig, at man tilmelder sig forsalget til eventet, da man netop forventer, at billetterne til showet ryger hurtigt.

Det kan du gøre her, og så kan du booke allerede på mandag d. 28. juni, når billetterne ryger i pre-sale. Dernæst sættes de til salg for alle fra onsdag d. 30. juni.

Philip Faber vil på denne unikke aften dele sin kærlighed til den danske sang, og give et indblik i sin egen historie og liv.

Du kan høre, hvordan Philip oplevede pludselig at stå i midten af det hele, da hele nationen søgte en fællesnævner. Det kom til udtryk på de danske fællessange.

Hvad: En aften med Philip Faber
Hvor: Musikhuset
Hvornår: 15. november 2021
Billetter her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien