Færdselsindsats i Aarhus: 16-årig taget på fersk gerning

Færdselsbetjente fra Østjyllands Politi var søndag aften på en mindre færdselsindsats i det vestlige Aarhus.
Her blev det til 37 sigtelser fordelt på 35 trafikanter. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En 16-årig dreng var en af dem, der gjorde sig særligt bemærket.
Han blev nemlig standset i en udlejningsbil, efter en motorcykelbetjent havde set ham køre ind et sted, hvor der var indkørsel forbudt for motorkøretøjer.
Da drengen ikke var gammel nok til at køre bil, blev han ud over færdselsforseelsen sigtet for kørsel uden førerret.
Hans forældre blev desuden underrettet om sagen.
Læs også: Svær at vække: Sovende bilist anholdt på cykelsti i Viby Derudover blev der under indsatsen uddelt flere klip til bilister, der kørte for stærkt eller kørte med mobilen i hånden.
Her er resultatet af indsatsen:
7 Hastighed, klip
3 Manglende sikkerhedssele
3 Kørsel uden førerret
2 El-løbehjul uden hjelm
8 Håndholdt mobil, klip
1 Kørsel over for gult lys
1 U-vending, ej tilladt
1 Udlejningsbil, manglende lejekontrakt
1 rødt lys, fodgænger
1 rødt lys, cyklist
1 kørsel mod ensretningen, klip
1 håndholdt mobil, cyklist
Målrettet hastighedsindsats på Viborgvej i 2 timer:
1 betinget frakendelse
4 klip
Kilde: Østjyllands Politi