Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”

Af Pernille Søborg
Fotograf: Emilia Therese
Fotograf: Emilia Therese

Spøjse skovnisser, en højrøstet og uhyggelig isheks, tryllerier samt karikerede skoleelever i fantasifuld scenografi med stemningsfuld musik og lys. Det er, hvad årets familieforestilling, Pagten, på Aarhus Teaters Store Scene byder på. Den prisvindende julekalender på DR af Maya Ilsøe fra 2009 er kogt ned til en sceneversion på 2 timer. Det kommer de godt fra.

 

Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”

 

Scenen er helt tom og mørk. I fuld fart kommer forestillingens hovedperson, Malte, glidende ind på scenen. Der er ro i salen. Forventningerne fra børn i alle aldre og deres forældre og bedsteforældre er høje. 

 

Uden hinanden er vi ingenting

Vi er i 6. klasse på Thyregod skole. Grundtvig er på skemaet. Malte mobbes af klassekammeraterne. Han er ensom og trist. Heldigvis møder han skovnisserne, som han skal hjælpe med at finde en magisk Pagt, så Pagten ikke falder i isheksen Iselins hænder. Hun vil nemlig udrydde nisserne, fordi de ikke vil underkaste sig hendes herredømme over den magiske verden. I venskabet med nisserne får Malte selvtillid og mod. Budskabet om venskaber, fællesskab og sammenhold er ikke til at tage fejl af. 

 

Skruet op for effekterne

Scenografien bygges gradvist op. Først en helt tom scene med dybde, der i det næste øjeblik er en skolestue, så en skov med dybdeperspektiv, til prøvelserne kommer vi til Længselblomsternes hvide landskab og nissernes magiske verden. Det er smukke scenebilleder, når hele teatermaskineriet rulles ud. Effekter er der mange af. Der går et chok igennem børnene i salen, da isheksen raser fra logen, teaterrøgen flyver op af gulvet, og de sortklædte ravne dukker op mellem publikum. Lyset og musikken understøtter spændingen i forestillingen, og kostumerne er flotte og gennemførte.  

 

Flotte præstationer

Skuespillerne gør det fremragende. De agerer meget levende og med udtryksfuld kropssprog. Frederik Mansø viser sit talent i sin første hovedrolle som Malte. Anne Plauborg er en skøn nissepige, der med sødme og nærvær fanger publikum. 

 

Den uhyggelige rolle som isheksen Iselin mestrer Marie Marschner til fulde. Hende ellers så yndige ansigt forvandles til en skræmmende heks med stor stemme. Også Anders Baggesen skal fremhæves. Som nissefar kommunikerer han på morsom vis med ravnene. Hans mimik er enestående og en fornøjelse at se.

 

Til at binde historien sammen og forene publikum med stykket ses en naturlig Mathilde Passer som teatrets loftsnisse. Hun styrker fællesskabet i salen gennem fællessang. Publikum synger med på julesalmer. Dejligt, også at se kommende skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole for Skuespil på scenen. De gjorde det godt!

 

Vurdering

“Pagten” levede op til mine forventninger om et rigtigt eventyr med nisser, konflikter, det gode mod det onde og en lykkelig slutning. Desuden et set-up med flotte kulisser og kostumer samt et velspillende hold af skuespillere. 

 

På den negative side startede “Pagten” for langsomt ud. Den egentlige handling, lod vente på sig. Men heldigvis kom der fart over feltet, og publikum blev fanget af historien og klappede ivrigt med, da jagten gik ind på Pagten. Der var chok, grin, virkningsfulde effekter og spænding for børn fra 6 år og voksne, der alle gav stående bifald. “Pagten får 5 stjerner herfra. 

 

Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”

 

Se mere om Aarhus Teater her:

 

 

Af: Maya Ilsøe

Holdet bag dramatisering: Line Paulsen og Hanne Lund Joensen 

Iscenesættelse: Line Paulsen 

Scenografi og kostumedesign: David Gehrt 

Lysdesign: Anders Kjems 

Lyddesign: Lars Gaarde

Spilletid: 14. november til 21. december 2019 

Sted: Aarhus Teater Store Scene 

Pagten er et samarbejde med Danmarks Radio

 

Medvirkende:

Frederik Mansø (Malte) Anne Plauborg (Lyda) Marie Marschner (Isheksen Iselin) Anna Nøhr Tolstrup (Helle) Nanna Bøttcher (Marianne) Jacob Madsen Kvols (Martin) Anders Baggesen (Fabio) Christian Hetland (Gibbus) Mathilde Passer (Loftsnisse) Hanin Georgis* (Viji) Anne Laybourn* (Karla) Lasse Steen Jensen* (Rune) Magnus Juhl Andersen* (Emil) Nanna Elisabeth Eide* (Julie) Clara Manley* (Mette) *Studerende ved Den Danske Scenekunstskole for Skuespil. 

Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”
Fotograf: Emilia Therese
Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”
Fotograf: Emilia Therese
Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”
Fotograf: Emilia Therese
Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”
Fotograf: Emilia Therese
Familieforestilling Aarhus Teater: Isheksen raser, magien ruller og nisserne tryller i “Pagten”
Fotograf: Emilia Therese

 

 

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien