Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fange flygtet fra politiet: Har du set ham?

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Presse-fotos.dk
Arkivfoto: Presse-fotos.dk

I morges kl. 09.05 lykkedes det den 27-årige Omar Ahmad Rashid Ali-Khan at flygte fra politiet, da han skulle fragtes til en adresse i Aarhus N.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Flugten fandt sted på Palle Juul-Jensens Boulevard ved indgang E til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Her slap Omar Ahmad Rashid Ali-Khan væk fra politiet og løb hen til en personbil.

Bilen forlod efterfølgende stedet i høj fart i retning mod skadestuen med den undvegne arrestant som passager.

Omar Ahmad Rashid Ali-Khan er ikke umiddelbart farlig for sine omgivelser.

Den 27-årige arrestant sad varetægtsfængslet i en sag fra Midt- og Vestjyllands politikreds.

Fange flygtet fra politiet: Har du set ham?
Foto: Østjyllands Politi

Omar Ahmad Rashid Ali-Khan beskrives som:

  • Mand
  • 27 år
  • Mørkt hår
  • Mellemøstlig af udseende
  • Kraftig af bygning
  • Var ved flugten iført sort sweater og mørke bukser samt transportbælte

Hvis du ser ham eller ved, hvor han befinder sig, opfordres du til at kontakte Østjyllands Politi.

Ring på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Del artikel

Andre læser også