Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farlig bakterie fundet: Fiskefrikadeller kaldes tilbage

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Jeka Fish
Foto: Jeka Fish

Har du købt fiskefrikadeller i et supermarked for nylig? Så tjek lige stregkoden en ekstra gang.

Jeka Fish tilbagekalder nemlig en række forskellige typer fiskefrikadeller, som er solgt i SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, Irma, Coop365, Fakta og Netto-butikker landet over.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Årsagen er, at den farlige bakterie Listeria er påvist i nogle af produkterne.

Derfor råder Fødevarestyrelsen til at levere fiskefrikadellerne tilbage til butikken, hvor de er købt – eller kassere dem.

Disse produkter tilbagekaldes:
Følgende fiskefrikadeller med produktionsdato fra d. 01.08.2022 til d. 31.10.2022 og sidste anvendelsesdato fra d. 06.09.2022 til d. 06.12.2022:

  • Havet’s Gourmet Fiskefrikadeller
    EAN nummer: 5730444930551
  • Havet’s Middags Fiskefrikadeller
    EAN nummer: 5730444919600
  • Havet’s Klassiske Fiskefrikadeller
    EAN nummer: 5730444915862
  • Havet’s Fiskefrikadeller m/laks
    EAN nummer: 5730444916272
  • Havet’s små klassiske Fiskefrikadeller
    EAN nummer: 5730444919648
  • Havet’s små Fiskefrikadeller med laks
    EAN nummer: 5730444930513
  • Havet’s Små økologiske Laksefrikadeller
    EAN nummer: 5730444930537
  • Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med røget torsk
    EAN nummer: 5713507042613
  • Løgismose Fiskefrikadeller af linefanget torsk, med varmrøget laks
    EAN nummer: 5713507043375

Kilde: Fødevarestyrelsen

Indtag af fiskefrikadellerne er forbundet med risiko for infektion med Listeria-bakterier.

Symptomerne kan bl.a. være influenzalignende med feber, hovedpine og i sjældne tilfælde mavetarmproblemer. 

Andre symptomer er almen svækkelse, diarré og opkast. Har du vedvarende eller tiltagende symptomer, bør du søge læge.

Fiskefileter tilbagekaldes også

Også produktet ‘Færdigstegt fiskefilet’ fra Royal Greenland tilbagekaldes på grund af risiko for Listeria-bakterier.

Om varen:

• Produktet er solgt på køl i plastbakker og indeholder 2-3 panerede fiskefileter med en samlet vægt på 160g.

• Produktionsdato for den pågældende vare er 02.11.22 og sidste anvendelsesdato d. 16.11.22.

• Lot.nr: 22306

• EAN stregkode: 5740301186960

Kilde: Royal Greenland

Fiskefileterne er solgt i Rema1000-butikker landet over

“Hvis man efter 4. november har købt det pågældende produkt i en Rema1000-butik, kan man enten kassere produktet eller aflevere det tilbage i butikken, hvor det er købt,” lyder rådet.

Du kan læse mere om Listeria i fødevarer her på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også