Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DMI varsler: Farligt vejr kan ramme Aarhus

Af Ane Johanne Damgaard
Arkivfoto
Arkivfoto

Kulden har virkelig fået fat i landet, og det er som at træde ind i en fryser, hver gang vi går uden for døren.

Derfor kommer det nok heller ikke bag på mange, at der er mere sne på vej.

Nu kommer DMI nemlig med et forvarsel om farligt vejr i Aarhus.

De skriver, at der kan forekomme kraftigt snefald i perioden fra torsdag kl. 15 til fredag kl. 15.

“Torsdag kommer der endnu et snevejr, og i den forbindelse er der udsendt forvarsel om kraftig sne for store dele af landet. Kraftigt snefald er, når der forventes mere end 15 cm sne på 24 timer.”

Torsdag morgen forventer DMI let sne flere steder i landet, men i løbet af formiddagen bevæger et mere markant snevejr sig op over den sydøstlige del af landet.

“I løbet af eftermiddagen når sneen frem til Nordsjælland og Århusområdet, og frem mod aftenen og natten kommer sneen til Nordjylland.

Kan påvirke trafikken

Sneen ventes først at ophøre i løbet af fredag, og på det tidspunkt vil der mange steder på Sjælland, Djursland og i Nordjylland være faldet op til 15 til 30 cm sne, mens der i den øvrige del af landet ventes mellem 5 og 15 cm,” skriver DMI.

Forvarslet for voldsomt vejr opdateres senest onsdag kl. 10.

Når DMI kommer med et varsel om farligt vejr, betyder det, at du skal være forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning.

“Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude,” lyder det fra DMI.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.