Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fastelavnsboller i november: Populært bageri tester helt nye varianter

Af Freja Dumont

Det kan godt være, der stadig er knap 3 måneder til fastelavn – men hos bageriet Emma Emma tager de allerede nu forskud på den kommende fastelavnsbollesæson. Og det klager vi da ikke over!

Det gør de med en fastelavnsbolle-testpakke, som indeholder bageriets bud på to helt nye varianter.

Den fastelavnsbolle som flest kan lide vil blive sat i produktion, når fastelavnsbollesæsonen starter i januar. Selvfølgelig sammen med Emma Emmas klassikere med solbær og rosencreme samt med passionsfrugt og karamelchokolade. 

Fastelavnsboller i november: Populært bageri tester helt nye varianter

Smag af romkugle og drømmekage

Der skal testes to varianter, og du kan bl.a. glæde dig til at sætte tænderne i en fastelavnsbolle med smag af romkugle.

Den brune: Gammeldagsfastelavnsbolle der smager af romkugle. Den er fyldt med vaniljecreme, sveskemarmelade med rom og marcipan. Ovenpå er den pyntet med kakao/rom-glasur og drysset med glimmer valnødder. 

Den hvide: Gammeldagsfastelavnsbolle der smager som toppen af en drømmekage. Den er fyldt med vaniljecreme, kokos/farin-karamel, æble og marcipan. Ovenpå er den pyntet med kokosglasur og ristet kokosflager.

Fastelavnsbollerne skal afhentes torsdag den 23. november mellem kl. 11.30-18.00 på Gammel Munkegade 5.

Når du så har smagt dem begge vil det være muligt at stemme på sin favorit på Emma Emmas instagram-profil den 26. november kl. 20. Du kan købe en fastelavnsbolle-testpakke fra Emma Emma lige her.

Del artikel

Andre læser også