Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fed fed nyhed til alle: Ny teaterkoncert hylder Thomas Helmigs musik

Af Freja Dumont

I 2025 fejrer Festugen sin 60. udgave med hele byen under temaet ’Aarhus Festuge – ingen alder’.  

Og hvilken bedre måde at gøre det på end med en række tidløse sange, som gennem fem årtier har banket på og boret sig ind i vores hjerter og fortsat binder generationer sammen.

Det er lyden af moderne aarhusiansk historie. Det er lyden af Thomas Helmig. Fra Stupid Man til Malaga – alle har mindst én Helmig-sang, der får hjertet til at slå lidt hurtigere.  

“Som født og opvokset fuldblods århusianer er det selvfølgelig en kæmpe ære for mig at Aarhus Teater har valgt at lave en forestilling bygget op omkring mine sange.

Jeg ved ikke om man kan knibe sig i armen og klappe sig selv på skulderen på én gang, men det er lidt sådan jeg har det.

Jeg ved at det bliver med vanvittigt dygtige folk ved roret, så jeg glæder mig og venter i spænding på at se/høre resultatet,” siger Thomas Helmig om den nye teaterkoncert.

Sammen med Aarhus Teater præsenterer Aarhus Festuge årets gallaforestilling Teaterkoncert Thomas Helmig den 29. august 2025 i Aarhus Teater.

En ny stor aarhusiansk kulturbegivenhed i anledning af, at Aarhus Festuge og Aarhus Teater i henholdsvis 60 og 125 år har fyldt byen med kunst og kultur.  

Du kan sikre dig billetter her.

Legendarisk duo bag forestillingen 

Teaterkoncert Thomas Helmig er skabt af instruktør Nikolaj Cederholm og musikalsk arrangør Kåre Bjerkø, som i 1994 lavede Teaterkoncert Gasolin, verdens første i genren.

På Aarhus Teater har man tidligere kunnet opleve duoens originale teaterkoncerter med afsæt i Bob Dylan og C. V. Jørgensens musikalske universer, mens de hver især har været involveret i flere af Aarhus Teaters store forestillinger med musik af The Beach Boys, Mozart, John Lennon og Johnny Cash. 

Teaterkoncert Thomas Helmig vil Thomas Helmig ikke være at finde på scenen, men Cederholm og Bjerkø har fået adgang til sangernes imponerende parade af pop, soul og funk hits til at skabe en helt ny scenisk fortolkning. 

Aarhus Festuge og Aarhus Teater har tidligere samarbejdet i forbindelse med musikforestillingerne Lazarus og Lyden af de skuldre vi står på.

Med to jubilæumsfejringer, årets Festugetema og Helmigs sange er scenen sat til en historisk gallaaften i Aarhus Teater. 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien