Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fed Fredag-anmeldelse: D-A-D i røg og stadig med brændstof i tanken 

Af Pernille Søborg

Så snart D-A-D ramte scenen klokken 20.15 til gårsdagens Fed Fredag, blev der sat kulør og lyd på en ellers overskyet fredag aften i Tivoli Friheden.

Er der noget, D-A-D kan, og har gjort hundredvis af gange i deres mangeårige karriere, så er det at skabe en fest. Og det gjorde de igen, omend koncerten i perioder var lidt langtrukken.

Der var dog lagt i kakkelovnen til en koncert med høj musik, riffs og fængende omkvæd, som er en del af D-A-Ds DNA.  

Fed Fredag-anmeldelse: D-A-D i røg og stadig med brændstof i tanken 

Scenen er fyldt med store forstærkere, og bagvæggen er traditionen tro pyntet med bandets navn og et kors med et kranie under.

Bandet kommer ind. Der bliver råbt: “Kom så Laust, vi ved, du har det”. Fansene er på plads.

D-A-D lægger fra land med nummeret “True believer”, der følges af “Burning” og “Jihad”, og så er vi ellers i gang.

Det ene nummer tager det næste, og ikke meget bliver sagt. Et “Tak” og “Det er dejligt at være her”, sniger sig ind, men ellers er det musikken, der taler i første del af koncerten. 

Fed Fredag-anmeldelse: D-A-D i røg og stadig med brændstof i tanken 

Der spilles højt

Det er et hold af erfarne musikere, der her er samlet. De har eksisteret siden 1982 og har altid spillet højt. Meget højt. Det er bestemt ikke en dårlig ting. Tværtimod. Det SKAL være højt, og Frihedens lydanlæg kan klare det. 

Forsanger Jesper Binzer giver ved mikrofonen alt, hvad han har. Stemmen kommer desværre til at kæmpe med lydvæggen for at følge med.

Det stilsikre guitarspil med den særlige hard rock-feeling sidder lige i skabet, og med det lange hår hængende ned foran ansigtet eller med foden på monitoren er alt, som det plejer at være. 

Stillestående soloer

Lillebror Jacob Binzer gør ikke meget væsen af sig. I sit klassisk sorte outfit og høje hat fyrer han soloer af, som var det det letteste i verden.

Han leverer sin sædvanlige fine guitarlyd, men han er stillestående og har ikke meget kontakt til hverken de andre bandmedlemmer eller publikum under koncerten.

56 år og i røde læderbukser 

Stig Pedersen tager til gengæld scenen med storm. Iført røde læderbukser, der sidder så stramt, at intet er overladt til fantasien og med fjer om halsen, er han den mest iøjnefaldende.

Han er kendt for basspil med kun to strenge og sine spøjse basguitarer, der skiftes lige så ofte, som Nik og Jay skifter tøj. 

Laust Sonne stråler i sin glimmerjakke. Han spiller trommer med et flydende swing og driver musikken frem. Det er en fornøjelse at høre på, og han ser om nogen ud til at nyde at være på scenen. 

Fed Fredag-anmeldelse: D-A-D i røg og stadig med brændstof i tanken 

Kulminerede til sidst

Det var de gamle klassikere som ”Helpyourselfish”, ”Bad Craziness”, ”Sleeping My Day Away” og ”It’s After Dark”, der fik publikum op at ringe og spille luftguitar samt klappe trofast på opfordring fra forsangeren.

Men også den nyere sang “A Prayer for the Loud”, blev skudt ud over rampen med sikre temposkift og et godt omkvæd.

Aftenen kulminerede med ekstranumrene, og hvor forsangeren fik publikum til at synge ekko på “For helvede, Laust, slå nu de trommer ihjel”, hvortil Laust Sonne hamrede løs på trommerne i den ene solo efter den anden. 

Vurdering

D-A-D har ikke ændret sig meget med tiden. Musikerne kan deres håndværk, og Jesper Binzer har lige så meget karisma som for tyve år siden. På trods af alderen er bandet stadig rebelsk og har ungdommelighedens fandenivoldskhed. 

Indsatsen fra de fire musikere i rampelyset var helhjertet. Selv formen var god, men benene var trods alt blevet mere stive, og det er åbenbart slut med fyrværkeri og sang fra taget af scenen. 

D-A-D gik ikke ned på lyd, røg eller lyseffekter. For de hardcore D-A-D-fans, som der tydeligvis var en del af på plænen i Friheden, var dette uden tvivl en fantastisk koncert.

For andre Fed Fredag gæster ramte den ikke helt præcist. Koncerten blev til tider en kende for ensformigt og toppede først til allersidst. Af og til var der for lange solopassager, ligesom Jesper Binzers effektfulde vokal måtte give op overfor den enorme lyd.

Som de rockstjerner, de er, afsluttede koncerten med kast af plekter og trommestikker ud til publikum, mens lyden hang i luften.

Med susen for ørerne lukkede Tivoli Friheden ned til tonerne af Frank Sinatras “New York, New York”, og vi sender 4 store stjerner efter aftenens koncert. 

Fed Fredag-anmeldelse: D-A-D i røg og stadig med brændstof i tanken 

Del artikel

Andre læser også