Fed Fredag anmeldelse: Et energiboost af de store fra Alphabeat
Kan man andet end komme i godt humør med Alphabeat på scenen? Det korte svar er nej!
Der var fuld fart over feltet, dans, fællessang og godt humør, da bandet fredag aften indtog scenen til Fed Fredag i Tivoli Friheden. Det var oven i købet en særlig aften.
Fed Fredag var tilbage i gammel stil med kun en koncert for første gang siden corona. Det blev fejret med fuldt hus!
Det tog dog sin tid, inden Alphabeat indtog scenen. 15 minutter over tid? Det er vi ikke vant til til Fed Fredag.
Men da bandet først trådte ind på scenen iført spraglet tøj og kæmpe smil, var det glemt igen. Særligt forsangerne Stine Bramsens fede discosko, og Anders Stig Gehrt-Bendixens gule strømper vil vi sent glemme.
Popmusik med stort P
Første nummer var “Fantastic 6”, der gik direkte over i “Vacation”, hvor vi for første gang hørte publikums stemmer og så dansetrin foran scenen.
Det er popmusik med stort P, og der var gang i den fra starten. Generelt er Alphabeats sange optimistiske og igangsætter ens 80’er nostalgi.
Det er upbeat, feelgood-pop og positive danserytmer, hvor de hurtige sange er i absolut overtal.
Der blev sunget til
Et af højdepunkterne var ”The Spell” med keyboardfiguren, der sender tankerne hen til ”Get Serious” med Cut’n’Move.
Allerede inden sangen havde Bramsen opmuntret publikum med ordene “I kan synge højt her i Aarhus – I kender den næste sang.”
Og højt sang publikum. Også i “10.000 Nights” blev der givet gas, og Anders SGs mikrofon fik sig nogle svingture og mikrofonstativet var overalt.
Fra sjæler til vand på scenen
Det blev også til en sjæler. Anders SG indtog sjælerpositionen på knæ. ”What Is Happening” sætter i. Et af bandets mere afdæmpede øjeblikke.
Men det varer ikke længe. Kort efter konkluderer han: ”Så er det altså nok. Nu skal vi danse!”
Og så går det løs. Tamburinen kastes som en bold gennem luften, og Anders smadrer en flaske med vand på scenen, hvilket sprøjter rundt. Det ender i et undskyld, da der efterfølgende må tørres op.
Velspillende band
Musikken swinger, og bandet spiller glimrende. Der er dog ikke de store soloindslag. En enkelt tromme- og keybordsolo bliver det til.
Guitarist Anders B og Rasmus Nagel på keyboard får brændt nogle kalorier af med deres bevægelser rundt på scenen.
Anders Reinholdt på bas og Troels Møller Hansen på trommer er stabile og giver også energi til koncerten, men det er Stine Bramsen og særligt Anders SG, der styrer scenen.
Dansetrin ude af kontrol
Magen til energi Anders SG lægger for dagen, skal man lede længe efter. Han har et energiniveau, som et duracellbatteri på drug.
På intet tidspunkt står han stille, og kroppen forvandles til sprællemand med diverse moves. Han er her, der og alle vegne.
På scenen hoppende og dansende, spurtende rundt om scenen med ledninger hængende efter sig, og undervejs når han også ned til publikum.
Stine Bramsen har den største stemme af de to, hvilket vi hører flere gange. Men hun bliver trods sin store, lyse stemme en anelse overset.
Hun er mere stillestående, og vores øjne følger den mandlige forsanger. Et par gange bliver hendes stemme en anelse skinger.
Ærgerligt. Det lyder absolut skønt, når de to stemmer synger sammen, og det gør de heldigvis tit.
Halleluja
Koncerten kulminerer med det sidste nummer ”Fascination”. Anders SG og Stine Bramsen er helt ude ved publikum, og den når uanede højder.
Ekstranummeret var “Shadows”. Et helt klassisk Alphabeat, melodisk og dansevenligt nummer.
Det var tydeligt, at bandet nød aftenen i Tivoli Friheden. Lyden var god, og publikum var med. Vi var ikke i tvivl om sandheden i ordene “Hold op, det er fedt at spille for jer”, og selv et halleluja blev sagt fra scenen.
Vurdering
Alphabeat var i topform. Det samme gjaldt publikum. Stine og Anders var særdeles veloplagte i front og indpiskere af den gode energi.
Anders SG er i sig selv en oplevelse med et misundelsesværdigt energiniveau, der smitter.
Bandet spiller godt, lyden var god, og publikum fik den fest, de kom efter. Alphabeat er lige så relevante nu som for ti år siden.
Det var en koncert, som forventet, uden de store soloer, men sådan er stilen hos Alphabeat. Er man til popmusik, fås det ikke meget bedre. Men hvorfor starte 15 minutter for sent – og uden begrundelse? Det var nu hurtigt glemt, da koncerten først kom i gang. Der var heldigvis kolde øl og glade mennesker.
De 75 minutter, koncerten varede, fløj afsted. Det var en underholdende, medrivende og glad aften med god musik og gang i den. Koncerten ramte plet til en Fed Fredag koncert med de mange aldersgrupper, der var repræsenteret. 6 stjerner for aftenens koncert.