Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fed Fredag sluttede for i år: En succesfuld sæson, som samlede Aarhus

Af Pernille Søborg

Fredag aften gik sidste band på til Fed Fredag i Tivoli Friheden. Ikke færre end 21 koncerter har sæsonen budt på. Uden tvivl en succes med mange gæster og velspillende bands.

 

Sommeren har vist sig fra sin bedste side, og det har givet koncerterne til Fed Fredag de bedste betingelser. Solen har skinnet, øllene har slukket tørsten, ekstra madboder har sørget for at stille sulten, og bandsene har været klar.

 

Musik for alle generationer

Sangeren Christopher åbnede med et brag af en koncert den 20 april. Der var mange mennesker. Specielt det unge segment var repræsenteret. Det samme var gældende til Mads Langer, Alex Vargas, Joey Moe, Burhan G, Kesi, Sivas og Hjalmer og Karl William. Stine Bramsen var anden kunstner på scenen. Hendes smukke stemme gav publikum kuldegysninger. Publikum her samt ved Carpark North, L.O.C., Marie Key, The Minds Of 99, Scarlet Pleasure, Saveus og Patrick Dorgan samt Hugo Helmig var en mere blandet skare. Mens Lars Lilholt, Danser med Drenge, Poul Krebs, Johnny Madsen og Magtens Korridorer henvendte sig til det mere modne publikum. Der har været noget for alle.

 

Publikumsrekorder og mange stjerner

Den store variation i programmet til Fed Fredag skal fremhæves. Personerne bag arrangementet har gjort det godt. Der har været en god blanding af musik lige fra sød pop over til hård rock. En flok gennemrutinerede kunstnere har stået på scenen, og der har også være plads til et par bands, der var mere grønne. Flere gange blev publikumsrekorden slået. Først var det Mads Langer, der med 10.700 gæster sørgede for fuldt hus. Derefter slog L.O.C. rekorden med 13.500 gæster. Det har, på Aarhus Update, udløst fuldt hus, altså 6 stjerner. Carpark North var de første, der imponerede. En koncert med nerve, energi og nærvær. Derefter L.O.C. der strålede om kap med solen, nød at være hjemme i Aarhus at spille og gav den fuld gas. Generelt var det godkendte koncerter til Fed Fredag – og mere til. Nogle var lidt mere rutineprægede og kom først rigtig op i gear, når koncerten var ved at slutte. Men alt i alt virkede musikerne klar og ville give publikum i Friheden en god omgang musik og fest.

 

Mangfoldigt

Logistikken fungerede acceptabelt. Der var pres på, men der må altid forventes kø, når mange mennesker samles til koncerter. Modsat tidligere år, så har der være mere styr på det i år. Stemningen har været i top til Fed Fredag arrangementerne i Tivoli Friheden. Det er mangfoldigt, og her kommer gæster i alle aldre. Publikum er klar til en hyggelig aften i selskab med familie, venner og musik. Nogle gange overtager hyggen og snakken dog koncerten, hvilket forstyrrer de gæster, der er kommet for musikken. Men det må nok accepteres, da det langt fra er alle, der er kommet for at høre musik, men mere benytter sig af “gratis” underholdning.

 

En succes

Fed Fredag arrangementerne må siges at være en succes i år. Publikum er strømmet til og flere gange i løbet af året, har der været publikumsrekorder. Ideen med et sæsonkort med så mange koncerter er genialt og billigt. Dermed er man sikret mange mennesker til koncerterne. Af og til er problemet, at kunstnerne på scenen ikke overvejer, hvem publikum er, men spiller deres faste repertoire, hvilket udløser meget snak og minus respekt for musikken. Men sådan er det nok!

Fed Fredag sluttede for i år: En succesfuld sæson, som samlede Aarhus

 

Del artikel

Andre læser også