Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fejrer fødselsdag: Aarhus-favorit giver gratis morgenmad i næste uge

Af Freja Dumont

Mandag 25. september er det 12 år siden, at Grød åbnede deres første grød-bar i et lillebitte kælderlokale i Jægersborggade i København for første gang.

Siden da er kæden også rykket til Aarhus i Graven – og det skal fejres.

Der invitereres derfor til fødselsdagsfest hos Grød, hvor du kan få din havregrød til 0 kroner gennem kædens app.

Du kan også godt få morgenmad hos Grød uden at installere appen, men så er det ikke helt gratis.

Det koster 12 kroner, hvis du ikke bestiller Grød via appen, og hele beløbet går ubeskåret til Røde Kors.

Så tag din morgenfriske ven eller kollega med under armen, og nyd en god start på dagen sammen.

Fra klokken 7.00 til 9.00 serveres Grøds gode havregrød med karamel, æble og ristede mandler i alle kædens forretninger.

Og du vælger selv, om det skal være gratis eller til fødselsdagsprisen på 12 kroner.

Det eneste, det kræver, for at du kan nyde en omgang gratis morgenmad, er at hente Grøds app, hvor du kan indløse en voucher, og så er grøden altså gratis.

Sådan gør du:

  1. Download GRØD-appen i App Store
  2. Opret en profil og tilføj betalingskort (betalingskort er nødvendig for at kunne indløse vouchers)
  3. Tryk på “Tilføj” knappen i din wallet og tast “GROD12” som udløser én gratis havregrød- voucher
  4. Vis voucheren ved kassen ,når du bestiller (Voucheren virker kun25. september fra kl. 7 til 9).

Læs mere og find din nærmeste Grød her.

Del artikel

Andre læser også