Mød dem her: 5 aarhusianere er med i Bachelorette
To kvinder, 16 mænd og et fælles håb om at finde den store kærlighed.
Det er nogle af ingredienserne i Danmarks første sæson af ‘Bachelorette’, der snart har premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play.
Der er tale om et søsterprogram til ‘Bachelor’, hvor vi i to sæsoner har fulgt mere end 40 singler i deres jagt på kærligheden.
I ‘Bachelorette’ er det nu kvindernes tur til at uddele de eftertragtede roser.
26-årige Julie Kriegler fra Aarhus er den ene af de to kvinder i centrum, men også blandt de mandlige bejlere er der aarhusiansk islæt.
Faktisk er hele 5 af programmets 18 deltagere fra Smilets by. Du kan møde dem alle her:
Art Lakhampui
Art er 27 år og født i Thailand, men flyttede til Danmark med sin mor og søster som 8-årig. I dag bor han i Aarhus.
Han er selvstændig og CEO i sit eget underbuksefirma, der hedder AJR.
Art har været professionel fodboldspiller og har blandt andet spillet i Thailand. Han har været single i et år og kender Julie hjemmefra, fordi de gik i parallelklasse i gymnasiet.
Kasper Stig Henriksen
Kasper er 28 år og fra Højbjerg i Aarhus.
Han arbejder som holdtræner i et træningscenter og træner selv hver dag. Han dyrker undervandsrugby, danser breakdance, løbetræner og klatrer. Han er storebror til Kristian Stig Henriksen, som også er med i ’Bachelorette’.
Kasper har været single i halvandet år, og det er ikke første gang, han er på tv. I 2015 medvirkede han i ‘Topmodel’.
Kristian Stig Henriksen
Han hedder Kristian Stig, men kaldes bare for Stig, er 24 år og fra Højbjerg i Aarhus.
Stig studerer til serviceøkonom og har desuden spillet musik i 12 år – primært guitar.
Stigs storebror, Kasper, er også en af bejlerne i ’Bachelorette’.
Han har været single i to år, og hvis du føler, at du har set Stig før, så er det måske i ’Vild kærlighed’, hvor han medvirkede i første sæson.
Rasmus Andersen
Rasmus er fra Mols og bor i dag i Aarhus.
Han har ikke gået i skole siden 10. klasse, men har i stedet arbejdet i restaurationsbranchen. I dag er han restaurantchef på en kaffebar.
Rasmus har været single i tre år, og det er ikke første gang, han medvirker i et tv-program.
Han har tidligere deltaget i ‘Sommerdrømme’.
Julie Kriegler
Julie er 26 år og kommer fra Aarhus. Hun er uddannet markedsføringsøkonom, og så var hun den første af de to bachelorettes, der blev præsenteret.
Hun håber på at finde en mand, der kan få hende til at grine, og som også kan være hendes bedste ven.
Læs mere om Danmarks første Bachelorette via nedenstående link: