Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ferie i Aarhus for hele familien

Af Redaktionen

Hvis du sidder og spekulerer på, hvor familiens næste ferie skal gå hen, kan du med fordel overveje Aarhus. Den jyske hovedstad har alle dage været et trækplaster, når danskerne skulle på ferie, og også turisterne holder meget af byen. Læs med her og få gode råd til ferie i Aarhus.

Der er naturligvis mange gode steder rundt omkring i Danmark, man kan vælge at holde ferie, men hvis man endnu ikke har oplevet Aarhus, kan man altså vælge at lade turen gå hertil, ikke mindst for at vise børnene Danmarks næststørste by.

Tag hunden med

Aarhus er for hele familien, og når vi siger hele familien, mener vi det. Således er det ingen hindring at have familiens hund med på ferie, og den vil uden tvivl hellere på ferie med sin familie end sidde på et trist pensionat mellem fremmede hunde og ingen, den kender. Uanset hvor i landet, I vælger at feriere, er der med stor sandsynlighed en hundeskov i nærheden, og altså også i Aarhus. Hundeskove oversigt kan derfor være en god idé at se nærmere på, inden I drager afsted. Således kan vovsen komme ud og løbe og lege vildt, selv om I er langt hjemmefra.

Har i hunden med på tur, så glem ikke en vandskål og en dunk vand, så den kan få sig lidt at drikke undervejs. Hold en pause i ny og næ, så den kan komme ud og strække benene og få gjort, det den nu skal. Her må man hellere gøre hold en gang for meget end en for lidt, det er ærgerligt at sidde i en dårlig lugt resten af turen, fordi hunden ikke kunne holde sig.

Hvor vil I bo?

Når det kommer til overnatning, er der rigeligt at vælge i mellem i den jyske hovedstad. Uanset om I er til camping, hotel, bed and breakfast eller en ferielejlighed, vil I finde det her. Mange steder er der mulighed for at tage hunden med, men det bør undersøges inden, så man ikke risikere en uheldig overraskelse, og at hunden må sidde i bilen, mens I hygger jer indenfor.

Et bonanza af seværdigheder

Hvis I vælger Aarhus som destination, kan I med fordel afsætte en hel uge, for der er nok at gå på opdagelse på både i selve byen og i de omkringliggende områder. Et besøg i den gamle by er et must, og det vil både store og små finde meget interessant. Er I afsted om sommeren, må I heller ikke gå glip af en frokost ved åen eller en tur ned ad byens dejlige gågade, hvor spændende butikker lokker.

Også ARoS museet er absolut et besøg værd. Her mødes man af den kæmpestore dreng, som sidder på hug i museets forhal, og alene den er værd at tage afsted for. Også en tur rundt i den farvede glasgang øverst på bygning er noget, der skal prøves, og udsigten herfra er ikke noget, man glemmer lige med det samme.

Der er altså flere gode grunde til at overveje Aarhus som sin næste feriedestination, og tilbage er der kun at sige “god fornøjelse”.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien