Eneste sted i Jylland: Fie Rose lancerer konfirmations-kollektion i tøjmekka ved Aarhus
Konfirmationerne 2026 nærmer sig med hastige skridt, og for de modebevidste konfirmander er der i år særligt god grund til at rette blikket mod Sabro ved Aarhus.
Her ligger Brudesalonen Kennedys, som er eneste forhandler i Jylland af den populære influencer Fie Rose’s helt nye konfirmationskollektion.
Fie Rose, som har taget de sociale medier med storm, har skabt sit eget konfirmationsunivers.
Det emmer af ungdom, selvudtryk og stil – og hendes 2026-kollektion rammer lige ned i ønsket om at skille sig ud og føle sig som den bedste version af sig selv på den store dag.
Mekka for konfirmationsmoden
Hos Kennedys er det ikke kun Fie Rose-kjolerne, der trækker. Butikken har også sin helt egen linje af konfirmationskjoler – Kennedys Design.
Her finder man alt fra tidløse klassikere til dristige designerkjoler, der taler til den kræsne konfirmand, som er på forkant med de nyeste trends.
Derudover føres også populære mærker som Real Silk samt andre nøje udvalgte brands – alle designet til at tilbyde det bedste af det bedste til konfirmationspiger, der ønsker noget særligt.


Og hos Kennedys er alle velkomne – forretningen rummer et af landets bredeste udvalg i størrelser fra str. 28 til str. 50, så uanset kropstype er der mulighed for at prøve og finde kjolen, der sidder lige i skabet.
Vær prinsesse for en dag
Hos Kennedys får man ikke bare en shoppingtur – man får en oplevelse.
Når man booker tid, står en personlig stylist klar med prøverum og ekspertise, der sikrer, at hver eneste konfirmand føler sig set og forstået.
Stylisten hjælper med at finde netop den kjole, der fremhæver konfirmandens personlighed og stil bedst muligt.
Læs også: VIP-oplevelse for konfirmander: Personlig stylist hjælper med at finde drømmekjolen Modeller meldes snart udsolgt
Januar er højsæson for køb af konfirmationskjoler, og det mærkes hos Kennedys.
Mange af de mest eftertragtede modeller – både fra Fie Rose, Kennedys Design og Real Silk – ryger hurtigt.
Ifølge butikken selv er flere størrelser og styles allerede ved at være udsolgt.


Derfor lyder opfordringen klart: Vil du sikre dig frit valg mellem alle modeller, er det nu, du skal bestille tid.