Fanget tre gange for samme lovbrud: Nu har politiet konfiskeret hendes bil

En 39-årig kvinde mistede mandag morgen sin bil,
Hun valgte nemlig at køre en tur i den, selvom hun er frakendt kørekortet.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En patrulje kørte kl. 8.27 bag bilen på Skanderborgvej i Aarhus C, og da de slog nummerpladen op, kunne de se, at bilens ejer havde to sigtelser stående for at køre bil uden gyldigt kørekort.
Derfor dirigerede betjentene bilen ind til siden, og da det var den 39-årige bilejer, der sad bag rattet, fik hun endnu en sigtelse til samlingen.
Da det var tredje gang, at hun blev taget i at køre bil i frakendelsestiden, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskation.