Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fika – Festivalmad på højt niveau

Af Freja Dumont

Så åbnede NorthSide. Og starten er gået. Vi er i gang med at anmelde maden i Ådalen. Fika hører til i den sunde afdeling af madboder på NorthSide 2016. Til dagligt huserer de i Jægergårdsgade i Aarhus, hvor de er kendte for 100% økologi, sundhed og god smag.

 

Farverig modtagelse og mad

Et par unge piger tog storsmilende imod mig og fortalte lystigt om deres mad og juicer. De mange farver fra de naturligt farvede juicer sprang i øjnene på mig. På menuen var der vegetarsalat til 50 kroner, to forskellige majspandekager til 55 kroner og tre forskellige friskpressede juicer til 40 kroner. Jeg vaklede mellem de to majspandekager. Vegetar eller med kød. Begge tiltalte mig. Valget faldt på den med pulled pork, sommerkål, tomat, BBQ dressing, et mix af salat og majscreme.

Fika på NorthSide

Helt igennem gennemført

En stor majspandekage blev serveret på den dertil lavet papbakke. Kniv, gaffel og servietter tog jeg med på vejen. Pandekagen var med Chia frø og velsmagende. Det samme var gældende for det, der gemte sig indeni. Frisk salat, sommerkål, tomat med smag og godt med pulled pork. BBQ dressingen gav kødet lidt bid, og majscremen satte prikken over i´et.

Madpandekage

Den må du prøve på NorthSide

Betalingen foregik med NorthSide værdikort. Denne gang helt uden problemer. Betjeningen må bestemt siges at være i den gode ende af skalaen. Det samme skal siges om maden. Her hænger økologi og smag perfekt sammen. Fika er helt sikkert et besøg værd. Jeg kan ikke sætte en finger på noget – bortset fra det positive. Tak for det, Fika. I fortjener om nogen er plads i den bedre ende af madskalaen på NorthSide.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.