Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sommer i Danmark: Her finder du de smukkeste vandreruter og bedste seværdigheder

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Tag ud i sommerlandet med
Tag ud i sommerlandet med "Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter". Foto: Politikens Forlag

Valmuerne blomstrer på markerne, fuglene synger fra trætoppene, og bølgerne skvulper i vandkanten.

Der er få ting, der er så dejlige som sommer i Danmark.

Hører du til dem, der har fået øjnene op for den danske natur og derfor ikke har planer om at rejse udenlands i ferien, så har vi et bud på, hvad der bør være din tro følgesvend denne sommer.

Den populære serie af guidebøger “Turen går til” fra Politikens Forlag har nemlig fået et nyt familiemedlem.

Med “Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter” i rygsækken kan du begive dig ud på sommereventyr på hele 33 vandreruter fordelt på 29 lokaliteter rundt omkring i landet.

Få de bedste sommerminder med hjem

De seneste år har mange aarhusianere valgt at tilbringe sommerferien hjemme i Danmark, og mange er ligeledes blevet glade for at opleve landet til fods.

Derfor har Politikens Forlag skabt bogen særligt til dem, der gerne vil vandre i det danske sommerland.

”Med ’Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter’ har vi skabt en indgang til det danske landskab og den danske flora og fauna. Med bogen kan man opdage eller genopdage den enorme variation, der findes i det forholdsvis lille land,” fortæller rejsebogschef Thomas Linder Thomsen
 og tilføjer:

“I udvælgelsen af ruterne har vi samarbejdet med Naturstyrelsen, og så har det været vigtigt for os at vælge ruter fordelt over hele landet og over flest mulige landskabstyper. Dertil har vi sat den præmis, at det skal være rundture, hvor man begynder og ender samme sted, og rundture, der kan gennemføres på en halv til en hel dag.”

De fleste af ruterne i bogen er omkring 10 km lange, men der er også både længere og kortere ture.

Du kan blandt andet blive guidet gennem den smukke natur på Røsnæs, som har et helt særligt fugleliv og sjældne plantearter samt udsigt til Samsø. Eller du kan tage på vandretur i de jyske klitplantager, fynske bakker eller Hammerknuden på Bornholm.

Sommer i Danmark: Her finder du de smukkeste vandreruter og bedste seværdigheder
Der er masser af smukke vandreruter rundt omkring i landet. Foto: Politikens Forlag

Nyd naturen

Ud over at vise vej til de fascinerende gåture i det grønne er “Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter” fuld af tips til oplevelser undervejs på stier og veje.

I bogen kan du læse om seværdigheder, dyr, planter og spændende naturfænomener, som du helt sikkert ikke støder på i storbyen, og du er således garanteret masser af gode sommerminder, som du kan tage med hjem fra ferien.

Har du mere lyst til at læse om vandreruterne hjemme i sofaen, inden du begiver dig af sted, i stedet for at tage bogen med i tasken, er der råd for det.

“Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter” findes nemlig i to udgaver – den velkendte guidebog, som er nem at have med på tur, og en stor flot coffee table-bog, hvor de imponerende billeder af den danske natur kan nydes i stort format.

Guides til hele landet

Den populære “Turen går til”-serie tæller flere bøger, der egner sig godt til ferie i Danmark.

Tag for eksempel “Turen går til Bornholm” med, hvis fridagene skal tilbringes på klippeøen, eller udforsk Sønderjylland eller resten af fastlandet med “Turen går til grænselandet” og “Turen går til Jylland”.

Der er ligeledes en guide til at opleve Danmark ad Margueritruten, lige som du kan tage “Turen går til København” med, hvis du drager mod hovedstaden for at holde ferie.

“Turen går til” er danskernes foretrukne guidebøger, og den første rejsebog i serien udkom i 1952.

Ifølge rejsebogschef Thomas Linder Thomsen er der flere grunde til, at danskerne er vilde med bøgerne:

“Populariteten skyldes, at ‘Turen går til’ skrives på dansk til danskere af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til destinationerne. Vi følger danskernes rejsemønstre og andre tendenser tæt og udvælger destinationer og attraktioner på den baggrund. I den ånd har det været helt naturligt at udgive en bog med vandreruter i Danmark netop nu.”

Find “Turen går til Danmarks smukkeste vandreruter” og alle de andre bøger om ferie i Danmark på saxo.com

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien