ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glæd dig: Kæmpe designmarked kommer til Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: FindersKeepers
Foto: FindersKeepers

I april dannede Godsbanen ramme om landets største designmarked, og nu vender markedet stærkt tilbage.

24. og 25. september kan du igen gå på opdagelse hos FindersKeepers i Aarhus, hvor designmarkedet vil være at finde i Rå Hal.

FindersKeepers’ mission er at bringe de mest talentfulde, inspirerende og kreative designere sammen med design- og kunstelskere.

“På FindersKeepers Designmarked kan du altid finde nyt og unikt design. Vi har samlet en bred vifte af både upcoming og mere etablerede designere, som fremviser alt fra keramik og interiør til billedkunst og smykker.

Så kom forbi og gå på opdagelse, når vi samler 70 dygtige designere i Godsbanens rå lokaler,” skriver de selv på Facebook.

Billetsalget er startet

Når FindersKeepers Designmarked rammer Aarhus, er der derfor rig mulighed for at møde udstillere med noget på hjerte, der gerne fortæller om deres kærlighed til design og de små detaljer, der gør hele forskellen.

Du kan allerede nu sikre dig billet til det populære marked lige her. Prisen for en dagsbillet er 50 kroner og en weekendbillet koster 70 kroner, mens børn kommer gratis ind.

De første 100 personer, der tropper op, får ovenikøbet en goodiebag.

Her kan du læse mere om designmarkedet.

God fornøjelse!

Hvad: FindersKeepers Designmarked
Hvor: Godsbanen
Hvornår: 24. og 25. september kl. 11-17

Del artikel

Andre læser også