Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Startede som et drengerøvsprojekt: Fire venner åbner stor bar i midtbyen

Det startede som et “drengerøvsprojekt” mellem fire venner.

“Vi ville gerne åbne en lille bar på måske 20 kvadratmeter,” fortæller Heine Johansen, en af fire ejere af Frederiksgades nye bar.

Men da vennerne Kaare Clausen, Heine Johansen, Kasper Toft og Rasmus Grau fik muligheden for at overtage et lokale på 160 kvadratmeter, tog projektet en drejning.

Nu åbner de Manon, deres egen drømmebar, på Frederiksgade 44, mens alle fire ejere fortsat har fuldtidsjob ved siden af.

Stedet de selv manglede

Manon bliver en bar med en afslappet stemning, hvor man kan tale sammen uden at skulle råbe, og hvor personalet prioriterer at hygge om gæsterne.

“Vi åbner det sted, som vi selv synes, vi mangler. Vi vil gerne skabe nogle uformelle rammer, hvor man kan få en sjov og hyggelig aften, og hvor man også kan snakke med hinanden efter klokken 22, uden at man skal prøve at overdøve musikken,” fortæller Rasmus Grau.

Derudover vil vennerne gerne slå sig på det gode værtsskab, mens de også har sørget for priser, som de fleste kan være med på – blandt andet drinks til 85 kroner og månedens vin til 300 kroner. De får dog også et kælderkort med vine i den dyrere ende.

“Vi vil gerne sørge for, at alle føler sig velkomne. Der skal være god plads til gæsterne, så man ikke føler, at man sidder for tæt,” forklarer Kaare Clausen.

Manon bliver en sydlandsk-inspireret bar med vine fra Frankrig, Italien og Spanien, og den sydlandske inspiration går igen i deres drinks.

De har blandt andet udviklet deres egen Manon Spritz, Manon Negroni og leget lidt med Vermouth.

“Heine har en bar i Frankrig og er lidt frankofil. Hans datter hedder Manon til mellemnavn,” fortæller Rasmus Grau.

“Det er det franske navn for Marie,” tilføjer Heine Johansen.

Spritz til 50 kroner

De fire venner slår allerede dørene op til Manon i morgen, den 21. maj kl. 20.

Her kommer De 4 Maver og spiller, mens der også vil være åbningstilbud, som gælder hele weekenden.

“Vores musikprofil bliver generelt lidt jazzet og lidt swing. Det, synes vi selv, er hyggeligt, og vi håber, at det giver folk lyst til at blive hængende,” fortæller Rasmus Grau.

I åbningsweekenden kan du få en Manon Spritz, en øl eller et glas bobler til 50 kroner.

“Man skal komme herned, hvis man gerne vil have en hyggelig aften med noget lækkert at drikke til rimelige priser. Hvis man gerne vil kunne føre en samtale i byen, ender man ofte på et værtshus. Vi prøver at skabe nogle lækre og indbydende rammer, hvor der stadig er en uformel stemning,” forklarer Rasmus Grau.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.