Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stor efterspørgsel: Flere billetter frigivet til underjordisk udstilling

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Kirsten Gunnar Fonden
Foto: Kirsten Gunnar Fonden

Byens nedlagte vandreservoir er blevet lidt af et tilløbsstykke.

Efter den underjordiske udstilling i Observatoriebeholderen åbnede for nylig, er billetterne bare fløjet afsted.

Men nu er der godt nyt til alle, der endnu ikke har været nede i mørket.

“Hvis du missede det første billetkapløb, så har du nu chancen til at booke denne fordybende kunstoplevelse”, skriver kulturorganisationen Kulbroen, som står bag den underjordiske udstilling.

I skrivende stund er der ledige billetter til at se udstillingen den 16., 19. og 20. oktober. Du kan booke lige her

Interaktiv rejse af lyd og lys

Den underjordiske udstilling er skabt med støtte fra Kirsten Gunnar Fonden og Aarhus Vand.

Efter stor efterspørgsel: Flere billetter frigivet til underjordisk udstilling
Foto: Kirsten Gunnar Fonden

“Under græsknollen ved Observatorievejen ligger en skjult verden – et stort, nedlagt vandreservoir, der engang rummede 5.000 kubikmeter vand.

For første gang nogensinde kan offentligheden træde indenfor i dette historiske reservoir, der forvandles fra et sovende stykke af Aarhus’ infrastruktur til en levende, medrivende kunstoplevelse.

I Myriads vækker kunstneren Christian Skjødt Hasselstrøm reservoiret til live ved hjælp af kosmisk stråling – partikler fra universets fjerne dele – til at skabe en interaktiv rejse af lyd og lys,” skriver Kulbroen om udstillingen.

Der venter altså en helt unik oplevelse under den aarhusianske muld i disse dage.

Det er muligt at få en guidet tur i den underjordiske udstilling til og med 18. oktober 2024.

Hvad: Ny udstilling i Observatoriebeholderen
Hvor: Observatorievejen 1B, 8000 Aarhus C
Hvornår: Til og med 20. oktober 2024

Du kan booke din billet lige her

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien