Midttrafik melder ud: Flere busændringer under AGF-fejring i Aarhus
Skal du med bus i Aarhus den kommende søndag, mandag eller tirsdag, skal du være opmærksom på, at busserne kører andre ruter.
På grund af fejringen af AGF som danske mestre i herrefodbold er der ruteændringer for en række busser i Aarhus fra søndag middag til tirsdag morgen.
Du kan se detaljer for alle ændringerne på Rejseplanen, Midttrafik live og midttrafik.dk/trafikinfo
Midttrafik meddeler desuden, at det er yderst farligt at kravle på taget af en elbus. Hold derfor festen på jorden, så vi undgår alvorlige ulykker.
Her er et hurtigt overblik:
Søndag 17. maj kl. 12.00 til mandag 18. maj kl. 07.00:
Ændringer for 1A, 2A, 3A, 13, 16, 17, 18, 100, 200
Busserne kører blandt andet ikke gennem busgadeforløbet.
Mandag 18. maj kl. 11.00 til tirsdag 19. maj kl. 05.00:
Ændringer for 1A, 2A, 3A, 4A, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 100, 113, 114, 118, 124, 200
Busserne kører blandt andet ikke gennem busgadeforløbet og Park Allé.