Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guldregn over Aarhus: Flere aarhusianske atleter vinder DM-medaljer

8692089c-3bc6-46bf-8b32-96128b6ca697-w_960
Foto: Danmarks Idrætsforbund

Det var ikke blot vejret, der skrev historie i lørdags.

Det gjorde de aarhusianske atleter og klubber også ved DIF (Danmarks Idrætsforbunds) DM-ugen.

Historisk rekord i latindans

I særdeleshed Malthe Brinch og Sandra Sørensen fra Århus Sportsdanserforening. Med aftenens sejr sikrede de sig deres syvende DM-medalje i latindans.

Det har ingen andre par formået, og det formstærke par, som i sidste weekend vandt EM-sølv på hjemmebane i Aarhus, udtrykker også stor stolthed over rekorden.

“Det er helt fantastisk. Det er en milepæl i sig selv at vinde DM, og så for syvende gang som de første nogensinde. Det er ret specielt,” siger Sandra Sørensen efter sejren.

“Første gang vi vandt en DM-medalje, betød det rigtig meget. Nu har vi syv af dem. Det er fedt,” siger Malthe Brinch.

Udvalgte medaljer til aarhusianske atleter og klubber:

Guld

Andreas Bock Bjørnsen – Orientering, knockout sprint, OK Pan Aarhus

Anne Marie Bigum – Petanque, Brabrand Petanque

Thor Due – Pickleball, herresingle, Skovbakken Tennis

Thor Due/Tobias Buhl – Pickleball, herredouble, Skovbakken Tennis/Pickleball Copenhagen

Anna Skade Nielsen og Malik Lindharth – 10m luftriffel mixed team, DSB/ASF

Frederik Bradley – Triatlon, Aarhus 1900 Triathlon

August Skovgaard – Paracykling, linjeløb, CK Aarhus

Line Gude, Karla Nygaard Nielsen, Laura Vest Tolstrup, Katla Fridriksdottir – Vægtløftning, Aarhus Athlet Klub

Aarhus Havoc – Baseball5

Peter Slipsager – Styrkeløft, herre 74 kg, Aarhus AK

Lyseng Svømning – Kunstsvømning, fri kombi

Lyseng Svømning – Kunstsvømning, fri hold

Dmitri Kolobov/Signe Busk – Dans, standard, Århus Sportsdanserforening

Malthe Brinch/Sandra Sørensen – Dans, latin, Århus Sportsdanserforening

Sølv

Kasper Larsen – Længdespring, Aarhus 1900

Line Schulz – 5 km, Aarhus 1900

August Skovgaard – Paracykling, enkeltstart, CK Aarhus

Aarhus Rolling Devils – Powerchair Football

Anders Juul – efodbold

Bronze

Kristian Bak Christiansen – Kuglestød, Aarhus 1900

Anna Emilie Møller – 5 km, AGF Atletik

Karl Hansen – 105 kg, styrkeløft, Aarhus AK

Facts om DIF DM-ugen 2026

46 sportsgrene er repræsenteret
+85 discipliner er med
+135 danmarksmestre skal på skamlen og have DIF’s officielle DM-guldmedalje hængt om halsen
+2.200 atleter er tilmeldt
+1.000 frivillige hjælper med at afvikle de mange mesterskaber.

Tredje DM-titel i træk til Aarhus Athlet Klub

Hos Aarhus Athlet Klubs kvindehold var der også stor glæde. De vandt danmarksmesterskabet for tredje gang i træk.

“Det er sindssygt. De to forrige år har ikke været så spændende, men i år var det virkelig tæt, og det gik op i en højere enhed,” siger Karla Nygaard Nielsen.

I år blev det afgjort med blot syv points forskel, hvilket tegnede et billede af en jævnbyrdig finale.

“I år var det virkelig en tæt kamp, så det betyder sindssygt meget for os som hold, og det var virkelig en holdindsats, der gjorde, at vi står med guldet rundt om halsen,” siger Nygaard Nielsen.

Derudover har der været flotte individuelle præstationer, hvor blandt andre Andreas Bock Bjørnsen, Anne Marie Bigum og Frederik Bradley har sendt guldmedaljer til Aarhus.

Thor Due fortsætter guldstimen

Samtidig har Thor Due støvsuget alle de DM-guldmedaljer, han har haft mulighed for i pickleball de seneste to år. Ved dette års DIF DM-ugen hentede han guldet hjem i herresingle i fredags, og her lørdag aften formåede han at vinde guld i herredouble sammen med Tobias Jensen.

I går vandt han i mixeddoublerækken sammen med Kristina Jensen og sikrede sig dermed sit tredje hattrick i træk.

Og det her er bare noget af det metal, som Aarhus allerede har sikret sig.

Til næste år kan de se frem til at kæmpe om danmarksmesterskaberne på hjemmebane, når DIF DM-ugen kommer til Aarhus.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.