Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere jyske perler er med: Her er de nominerede til Årets ret med

Siden sommeren er det strømmet ind med indstillinger fra hele landet til dette års kokkekonkurrencer, Årets ret med gris og Årets ret med ost, og nu er de nominerede fundet. I løbet af efteråret skal de præsentere deres retter for den besøgende fagjury, hvor restauranterne skal vise, hvordan gris og ost kan løftes til nye gastronomiske højder.

Vinderen i hver kategori kåres den 17. november, når Landbrug & Fødevarer i samarbejde med White Guide, afholder et awardshow på Kongekilden i Klampenborg – en aften dedikeret til smag, håndværk og spændende fortolkninger af to råvarer, der i høj grad definerer dansk gastronomi.

Årets ret med gris – 13 år med smag i højsædet

Grisekødet er igen i centrum, når Årets ret med gris 2025 fejrer smag, teknisk dygtighed og kreativitet. Gris er langt fra “bare” hverdagsmad – det er en krævende råvare med over 600 smagsnuancer, som kræver både præcision og kulinarisk kreativitet. Med et stærkt nomineringsfelt er der lagt op til en tæt kamp, hvor grisens dybde og raffinement udsættes for stor fortolkning.

“Årets ret med gris har efterhånden en del år på bagen, men den er på ingen måde blevet mindre aktuel. Restauranterne elsker smagen af god gris, og årets indstillinger havde næsten alle et stort fællestræk: smagen i centrum. Beskrivelserne var så levende, at smagen nærmest hoppede ud af skærmen. Samtidig er det tydeligt, at gris er den perfekte makker til grønnere menuer hvor det grønne får lov at folde sig ud, mens grisen tilfører dybde og karakter. Jeg glæder mig til at opleve retterne ude i gastronomi­ Danmark og håber, at mange får mulighed for at smage kokkenes fantastiske, kreative kreationer,udtaler Anders Nicolajsen, Chefkonsulent for Gastronomi og Foodservice i Landbrug & Fødevarer.

Flere jyske perler er med: Her er de nominerede til Årets ret med

De fem nominerede til Årets ret med gris 2025 er:

Harlo&Meyer, København

Fakkelgaarden Hotel og Restaurant, Kollund

Brasserie Carl, Skodsborg

Norrlyst, København

Restaurant Tri, Vestervig, Thy

Årets ret med gris 2025 er støttet af Norma og Frode Jacobsens Fond.

Flere jyske perler er med: Her er de nominerede til Årets ret med

Årets ret med ost 2025 – en fejring af både tradition og transformation

Ost er en råvare med karakter, kompleksitet og enormt gastronomisk potentiale, og i Årets ret med ost 2025 får den lov til at træde helt frem i rampelyset. Konkurrencen har til formål at inspirere kokke til at udfordre og nytænke ostens rolle i fremtidens køkken – både i varme og kolde retter – og til at stille skarpt på, hvordan ost kan spille sammen med grønt og andre elementer i den moderne gastronomi.

Ostekategorien er ekstraordinært spændende i øjeblikket, og det afspejler både årets indstillinger og de nominerede. Vi er blevet overvældet af den kreativitet, der findes derude, og det har været nervepirrende at skulle vælge tre finalister. Til gengæld står vi nu med tre fantastiske nominerede, der virkelig løfter barren for, hvordan ost kan bruges som en smagfuld ingrediens. Flere har valgt at fortolke opgaven grønnere hvor ost og mejeri træder frem som det element, der giver smag, karakter og løfter det grønne til et endnu højere niveau,” siger Anders Nicolajsen

De tre nominerede til Årets ret med ost 2025 er:

Ti Trin Ned, Fredericia

Mielcke & Hurtigkarl, København

Treetop Restaurant, Vejle

Årets ret med ost 2025 er støttet af Mælkeafgiftsfonden.

Jury, proces og afsløring

Frem mod finalen rejser juryen – bestående af madanmeldere, kokke og gastronomiske eksperter – rundt i landet for at besøge de nominerede restauranter i deres egne rammer. Disse besøg dokumenteres af et kamera- og filmhold, der både fanger retterne og kokkenes processer. Denne metode skaber mulighed for at opleve retterne i deres naturlige miljø og giver et mere nuanceret billede end traditionelle smagninger i et rum.

I november vil vi præsentere de nominerede restauranter og deres konkurrenceretter. Nyheder og opdateringer deles på lnstagram @gastroevents_lf og på hjemmesiden åretsretmed.dk.

Vinderen i begge kategorier offentliggøres ved et festligt awardshow i samarbejde med WhiteGuide lanceringen d. 17. november 2025 på Kongekilden i Klampenborg.

Om Årets ret med Ost 2025

Årets ret med Ost arrangeres af Landbrug & Fødevarer og er støttet af Mælkeafgiftsfonden.
Konkurrencen hylder de restauranter og serveringer, som bringer osten i centrum på ekstraordinær vis. Blandt de mange indstillede retter er blot tre blevet nomineret til den endelige konkurrence. Dommerpanelet, som består af nogle af landets skarpeste madanmeldere og kokke, besøger hver nomineret restaurant, så juryen kan smage retten i dens rette element.

Om Årets ret med gris 2025

Årets ret med gris er arrangeret af Landbrug & Fødevarer med støtte fra Norma og Frode S. Jacobsens fond. Prisen gives til den kok og restaurant, som har formået at nytænke gris på en måde, der skiller sig ud fra det ordinære og skaber en unik, velsmagende spiseoplevelse på højeste gastronomiske niveau. Dommerpanelet, som består af nogle af landets skarpeste madanmeldere og kokke, besøger hver nomineret restaurant, så juryen kan smage retten i dens rette element.

Opdateringer om restauranterne og deres konkurrenceretter deles løbende på Instagram @gastroevents_lf og på hjemmesiden, www.goderaavarer.dk.

 Tilmeld Nyhedsbrev (goderaavarer.dk) 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.