Flere tankstationer udsat for røverier: Nu efterlyses mulig serie-røver

Østjyllands Politi modtog mandag aften kl. 22.36 en anmeldelse om, at der netop var blevet begået et røveri på en tankstation ved Fredensvang Runddel i Viby J.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Ifølge anmeldelsen havde en maskeret gerningsmand truet sig til en mindre mængde kontanter, inden han forlod stedet i nordlig retning mod Rosenvangs Allé.
Flere patruljer blev sendt til stedet, men det var ikke muligt at udfinde gerningsmanden.
Han beskrives som værende mand i alderen 35-40 år. Han var iført en mørkegrøn jakke med hætte og bar hvid maskering. Gerningsmanden var ifølge en vidnebeskrivelse omkring 175 cm. høj.
Røveri i Viby sidste uge
Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og undersøger blandt andet, om der måtte være en sammenhæng med et lignende nyligt anmeldt røveri begået på en tankstation på Ormslevvej i Viby J i sidste uge.
Her havde gerningsmanden truet sig til at få udleveret nogle kontanter fra kasseapparatet samt en ansats mobiltelefon med en stor kniv.
Her lød beskrives af gerningsmanden som en mand, 165 cm høj, mørk i huden og iført sort tøj.
Hvis man har oplysninger om sagen, bedes man kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.