Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flying Superkids kommer til Aarhus: Spar 10% på din billet her

Af Freja Dumont

Den 19. – 27. maj slår Flying Superkids for første gang i to år sit gigantiske showtelt op i Aarhus.

I år er forventningens glæde særlig stor, for hele 17 nyudklækkede Superkids skal optræde for allerførste gang på hjemmebane i Aarhus, hvor der venter publikum vovede spring og masser af livsglæde.

Efter et par år med langt færre shows end normalt er aarhusianske Flying Superkids nu klar til at skyde deres sommerturné i gang med otte optrædener på hjemmebane ved Tilst i Aarhus.

Og nu kan du helt ekstraordinært spare 10% på dine billetter med koden migogaarhus10 .

Du kan bestille billetter lige her.

Flying Superkids kommer til Aarhus: Spar 10% på din billet her
Foto: Flying Superkids

Mange nye Flying Superkids i år

Når de 1000 gæster sætter sig til rette i det store showtelt, kan de se frem til masser af spring, energiske dansekoreografier og ikke mindst en gruppe børn, der glæder sig lidt mere end normalt til at sætte sig i turbussen.

I år er det nemlig første gang for 17 af de i alt 28 børn, at de skal optræde som en del af Flying Superkids.

Hvert år sker der automatisk en udskiftning, og nye aspiranter kommer med i truppen, men corona-pausen betyder, at udskiftningen altså er ekstraordinær ved årets show.

Flying Superkids kommer til Aarhus: Spar 10% på din billet her
Foto: Flying Superkids

Aldersspændet er fra 8 til 25 år, og det skaber nogle helt nye dynamikker i truppen, som giver publikum en særlig oplevelse.

“Sammensætningen i år betyder, at charmen stiger markant. Der er masser af spring og akrobatik at se frem til, og så er der en helt særlig nerve blandt børnene, fordi kombinationen af corona-pausen og så mange nye gør, at de er ekstra spændte og gør sig ekstra umage.

Der er rigtig, rigtig mange grin at se frem til, og for alle os voksne omkring børnene er i år også noget ganske særligt,” siger Lars Godbersen, direktør for Flying Superkids.

Energien på scenen går begge veje

Et nyt show betyder også nye numre, men samtidig er det vigtigt for publikum, at Flying Superkids oplevelsen også emmer af genkendelighed og mødet med “en god ven”.

Hos publikum skaber det nemlig stor glæde, at de møder både gymnaster og indslag, som de kan genkende fra tidligere, og som de holder af.

Flying Superkids kommer til Aarhus: Spar 10% på din billet her
Flying Superkids

For børnene i truppen er en helt afgørende faktor at mærke den boblende stemning fra publikum, for netop dén er med til at skabe et helt unikt show.

“Alle, der har oplevet et Flying Superkids show, ved, at det er en energiudladning helt øverst på skalaen. Det er det, fordi børnene glæder sig helt vildt til at vise mange års intensiv træning frem, men også fordi, publikum giver så meget tilbage.

Jo større bifald, jubel og hep fra publikum, jo federe et show. Og den samhørighed med 1000 oplagte mennesker er bare rigtig stærk for særligt de nye Superkids.

Det giver lige dét ekstra, og de fortjener det simpelthen så meget – særligt i år efter så lang en pause,” afslutter Lars Godbersen.

Hvad: Spar 10% på dine billetter til Flying Superkids
Hvor: Paladsteltet (Sat op ved Bilka) Agerøvej 7, 8381 Tilst
Hvornår: Den 19. – 27. maj